Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Som vi snakkede om i min lille spontane live-video på instagram i aftes, inden jeg vidste, at det ville blive en nat uden meget søvn, så har jeg det nogle gange lidt stramt med børnetøj. Eller rettere, jeg har det stramt med meget dyrt børnetøj. Jeg synes nemlig, at det er en lille smule spild af penge, at give 700 kroner for en striktrøje, som alligevel bliver for lille indenfor de næste fire måneder, hvis den overhovedet overlever så længe, da det er min erfaring, at det dyre tøj altid er dét, der bliver plettet først. Bevares, jeg har selvfølgelig fuld forståelse for, at der findes nogen som har det helt anderledes og for hvem det har meget stor betydning hvilket mærke der sidder i nakken på børnenes tøj og dét skal der naturligvis også være plads til – det er der bare ikke i mit tøjbudget til børnene.

Samtidig kan det somme tider være en udfordring at shoppe fint tøj til drenge, fordi drengeafdelingerne i dén grad halter bagefter pigeafdelingerne; Nover der blev virkelig tydeligt for mig da jeg i går havde to piger og to drenge med en tur i h&m, hvor udvalget til drengene var langt, langt under halvdelen af udvalget til pigerne. Jeg synes faktisk at den slags kønsdifferentiering er pisseirriterende, for at sige det som det er.

Men det er heldigvis ikke sådan, at der slet ikke er noget lækkert (og billigt) drengetøj derude, hverken i h&m og alle mulige andre steder, i øvrigt. Det mest basis-agtige, som undertrøjer og uldtøj køber jeg næsten altid i Kvickly/Føtex, som gør et glimrende indenfor den slags, men når det skal være lidt sjovere, så bruger jeg – næsten altid – det store internet, hvor jeg derfor har været ude for at finde noget af dét jeg kunne finde på at købe til mine drenge, til fri inspiration og afbenyttelse, hvis nogen af jer hat det som mig. Alt jeg har fundet koster under 400 kroner – det meste af det, langt under – og det eneste der sådan for alvor mangler i forhold til vores behov, er et par gode, lukkede sandaler til Peter, men der fandt jeg mest nogle ala disse, som altså ikke kan fås på under en plov, med mindre man kan vente på et godt udsalg, hvorfor de altså ikke er med i nedenstående.

drengetoej

ikke-navngivet-5

/1 Den er både flot og sød på samme tid og tilsat et par sommerbrune arme, bliver den virkelig pæn, denne t-shirt, som I kan finde  HER

/2 Jeg ved ikke om man kan se det på billedet for jer der læser med via telefon, men der er en hotdog i brystlommen på denne t-shirt og jeg elsker det! Truck og cool på samme tid. Find den HER

/3 Bare wauw! Denne elefantprintede t-shirt er eddermamer pæn!! Find den HER

/4 Både farven, de seje mærkater og dne emfældigt klippede kant på disse shorts, gør dem mega seje, synes jeg. Om mine drenge er enige, er så en anden snak; Jens især synes nemlig at hullet og trævlet tøj er noget grimt noget. Men altså, jeg synes de er seje og hvis I har lyst, kan I finde dem HER

/5 Jeg ved ikke om det er utopi at få mine drenge til at slentre rundt i sådan et par Birkenstock, men jeg tænker, når nu de er så gode til voksne, så må de også kunne noget til børn. Og så er de altså til at betale. Find dem HER

/6 Om jeg forstår hvordan de her banditter kan ligge på den pæne side af 400 bobs! De er jo så seje og mon ikke også de er virkeligt gode? I think so! Find dem HER

/7 Okay, den er jo simpelthen for cool denne army bomberjakke. Det er lige før at jeg også gerne ville have én Find den HER

/8 Isæt min yngste elsker hatte og gerne sådan nogle laid-back-lækre-nogle som denne, der koster under en hund. Find den HER

/9 Inden jeg begyndte at gå på shopping til listen her, havde jeg lovet mig selv, at jeg ikke skulle have nogle solbriller med, fordi de, ofte ligesom en del tøj, er for dyre i forhold til hvor hurtigt de bliver glemt, ødelagt eller tabt. Og så fandt jeg dem her, som er mega seje og som ikke koster en skid og så ændrede jeg mening. Find dem HER (og spar i øvrigt 20% ved køb af 2 par)

/10 Denim holder 100. Punktum. Find den HER

/11 Shorts er uden tvivl dét jeg synes er sværest at købe, men de her ligner nogen der godt kunne fungere til mine knægte. Og så er de bare vildt seje. Find dem HER

/12 I know. Det er mega udskældt med superheltetøj, men alts¨, mine drenge – især min yngste – elsker det og jeg véd at han ville flippe helt ud over en t-shirt som denne, hvor det nærmest ligner at der er en ægte kappe på! Wooooow! Find “batter-batter-batter-batter-batter-batter-batter-batter-bat-man!” HER OG et stort udvalg af andre seje bat-man-bluser HER

/13 I den helt anden grøft er denne episke Levi’s t-shirt, som vel nærmest efterhånden må have erhvervet sig kult-status. Find den HER

/14 Og det var så her at de der lækre lædersandaler skulle have været. Sandheden er dog, at mine drenge formentlig alligevel foretrækker sandaler som disse, der med garanti også er lækre og så koster de kun det halve. Win! Find dem HER

… Og hvis så man gør sig en masse billige køb til børnene, så kunne man jo måske også gøre det til sig selv. Jeg ville, som mit bedste sommer-budgetkøb på stående fod, gå med noget ala denne; og til andre ville jeg anbefale noget ala denne, som jeg allerede har hængende i skabet og altid høster komplimenter for – og som lige nu er nedsat med 50%.