Som jordemoder bliver man altid en lille smule våd i trusserne når man møder en fødende, som har født vaginalt og forholdsvist ukompliceret indenfor de seneste to år. Det gør man fordi statistikkens meget tydelige sprog siger, at en sådan kvinde kommer til at føde hurtigt – og dermed oftest også fuldkommen ukompliceret.

Kvinden der står bag denne uges fødselsberetning tog det dog til et helt nyt niveau, med to fødsler inden for bare ét år. Tag godt imod en usædvanligt sej kvinde og en – for mig at læse – ret fantastisk fødsel.

To fødsler på under ét år

Pludselig stod jeg med en positiv graviditetstest og lidt hovedregning, sagde en termin midt i december. Så vores dreng ville blive storebror inden han er et år. Jeg var i chok i en måned og fattede ikke rigtig hvad der skete.

Til sidst i graviditeten kæmpede jeg meget med mit bækken som havde det hårdt samt mange plukveer.

Til jordemodertid d. 21/11 var hendes hjerterytme meget høj, det havde den også været da jeg havde været en tur på akutmodtagelsen 14 dage før. Jordemoderen var ikke bekymret, for hun dansede rundt derinde.

Jeg havde fortsat mange plukveer som begyndte at gå i lænden.

Den 30/11 havde jeg haft små veer hele dagen, ringede til fødemodtagelsen som gerne ville se mig, da jeg havde født på 6 timer første gang.

Jeg måtte ringe til min mor som skulle passe vores søn, hun havde sagt to datoer som jeg ikke måtte føde på. Det var d. 30/11 og d. 8/12, der havde hun altså julefrokost på arbejdet og en fødselsdag. Jeg fangede hende lige inden hun skulle afsted, så bilen måtte mod barnebarnet i stedet for fancy middag på Gorilla.

Vi kom til fødemodtagelsen kl. 17. Der var ret meget kaos, da de faktisk ikke havde tid til os. Så på 10 min havde vi mødt 4 forskellige jordemødre. Jeg fik en CTG på, hendes hjerterytme var tårnhøj.

Vi kom ind på en fin sansestue efter noget tid, min kæreste blev sat til at få musikken op og køre, han baksede rundt med det, indtil vi opdagede at han spillede musik på en anden sansestue.

Vi undskylder til det par som på Hillerød fik spillet underligt musik under deres fødsel d. 30/11. Jordemoderen fik go fra lægerne om at tage mit vand, da de gerne ville have hende ud på grund af den høje hjerterytme. Men afdelingsjordemoderen sagde stop, da der ikke var hænder nok til endnu en fødsel.

Nå. Så vi måtte vente til der var tid. Så vi ventede på den fine sansestue i nogle timer, så blev vi pænt bedt om at indlogere os på en ”ventestue” henne på akutmodtagelsen. De skulle bruge fødestuen til dem der som var fødsel – fair nok.

Kl. 3 kørte de CTG igen, stadig høj hjerterytme men ikke alarmerende. Kl. 6 kunne vi ikke slappe af mere, min kæreste hentede morgenmad og vi tullede rundt.

Kl. 9 kørte de igen en CTG, stadig højt men der var stadig travlhed på fødegangen og ingen ledige jordemødre.

Vi begyndte at blive godt utålmodige og ville gerne hjem, hvis de ikke kunne sætte mig i gang. Endelig kunne de fortælle, at klokken 12 ville der møde en jordemoder ind som skulle tage sig af mig.

Jeg så hende ude på gangen, en ældre dame og tænkte ”åh nej, hun ser tør ud hende der!”.

Hun var dog det rareste og mest rolige menneske, vi fik snakket om mine ønsker til fødslen. Jeg fortalte, at jeg gerne ville have min kæreste så meget med som muligt, da han blev glemt ret meget under sidste fødsel. Samt at jeg havde læst “Meyermetoden” og gerne ville bruge den metode. Hun lyttede og sagde så ”Jeg har fri klokken 20, så der er vi færdige med det her!” Øh okay, klokken var 12.30 der. Men hvis du siger det!

Klokken 12.50 tog hun vandet også skulle vi afvente veer.

Der kom ingen veer – så på med vedrop også kom veerne. Men jeg sukkede dem væk som jeg havde lært og hyggede mig ellers fint. Klokken 16 kom en jordemoderstuderende med, hun var selv gravid og fattede ikke helt at jeg havde veer, fordi jeg snakkede og hyggede mig fint i mellem veerne. Jeg koncentrerede mig om min vejrtrækning under veen og sukkede den væk når den var ved at slippe.

Jeg kunne mærke, at jeg snart skulle presse. Jeg kom op på fødelejet og var 7 cm åben. Jeg blev pisse sur, gad altså ikke trække det her i langdrag. Jeg fik 2 veer og postulerede, at nu skulle jeg altså presse. 9 cm åben, så jordemoderen hjalp med den sidste cm.

Læs beretningen om kvindens første fødsel HER

Så var jeg klar til at arbejde, jordemoderen sagde ”Det her bliver som at smutte en mandel, så du må ikke presse helt vildt, små pres når jeg siger til!” Jeg tænkte, det er fint med dig. Det er ikke dig som er i gang med at skide en kummefryser med ild i ud igennem et nøglehul vel, frue?

Men som den mønsterelev jeg er, så lyttede jeg til hende. Små pres når hun sagde det og et stort pres.

Så var hun der. 6 minutters pressefase.

17.09 kom lillesøster til verden den første december.  14 dage før tid men lige nøjagtig på hendes fødselsdag.

Som en afsluttende bemærkning til jer, der måtte have interesse i det, spurgte jeg kvinden om, hvordan det så var, at blive mor til to børn indenfor så kort tid. Hertil svarede hun meget fint:

“Nu er det stadigvæk ret nyt for os, da lillesøster kun er halvanden måned gammel. Men det er hårdt, fedt og helt ubeskriveligt. Det er stramt når begge børn skriget samtidig eller den 1 årige marinerer sig selv og sin stol i pære/banan yoghurt. Men når han kommer og kysser hans lillesøster og ligger hovedet indtil hende, så er alt glemt”.