Som med så meget andet her i livet, er det svært at skære alle over én kam, når det kommer til gravide. Selvfølgelig er det dét. Alligevel er der én fællesnævner – udover det åbenlyse, at man som gravid bærer på et barn, som på ét eller andet tidspunkt skal fødes – som i mine øjne er uomtvistelig. Alle gravide er fucking seje. Ja, jeg skrev fucking, for jeg mener det af fuld kraft og så meget, at jeg får lyst til at stikke langemanden lige i fjæset på dem, der måtte synes at tro noget andet.
Alene det faktum at en kvinde er blevet gravid, er så super sejt, som noget jeg overhovedet kan forestille mig. Bevares, jeg er selvfølgelig klar over at manden med en lillebitte sædcelle (og forhåbentlig en rigtigt god rusketur, som gav begge parter gode orgasmer) har hjulet lidt til, men ikke desto mindre, så er det jo ikke bare kvindens æg, der skal tage imod. Det er hendes krop, der skal tage imod, beskytte, bevare og ernære det befrugtede æg, som i løbet af noget der minder om 9 måneder, bliver til et ægte lille menneske.
DET ER SÅ FUCKING SEJT ET KUNNE GRO ET ANDET MENNESKE!
Hendes krop ved hvad den skal. Hendes kredsløb – altså, den måde blodet løber rundt i hendes krop – ændrer sig, således livmoderen gennemstrømmes af mere blod og barnet dermed får de bedst mulige betingelser for at vokse. Også kirtelvævet i hendes bryster vokser, fordi kroppen ved, at den skal gøre klar til også at kunne er nære baby efter nedkomst. Bare sådan.
Det er så sejt.
Samtidig – og fordi kvindens krop arbejder på højtryk for at beskytte det lille kommende menneske indeni – er rigtigt mange kvinder hårdt prøvede af deres graviditeter. De fleste oplever en træthed som uden sammenligning overgår hvordan man har det ovenpå en uge på Roskilde Festival dengang i 2007, hvor alt var sjasket til i regn og man ikke havde andet end sit iglo-telt og en gennemblødt sovepose at varme sig på om natten. De fleste får også kvalme. Døgnkvalme. Eller, månedskvalme skulle man måske hellere kalde det. Og så er der smerterne i lænd, bækken og usandsynligt hævede fingre, som mange også oplever. Det er sgu ikke just nogen fest og jeg synes at alle, der går igennem det fortjener anerkendelse og applaus. Det er så mega sejt.
Allersejest synes jeg dog næsten det er, at man som gravid i dag, skal gå igennem det hele med folkedomstolens onde øje skulende i baghovedet. Når man er gravid, står det nemlig ikke til diskussion at man skal gøre sit bedste for at passe på sin kommende barn. Selvfølgelig skal man dét. Vi glemmer nogle gange bare, at vi ikke ved hvad andres bedste er. Vi ved bare hvad sundhedsstyrelsen har sagt og så skal vi nok sørge for at sende onde øjne mod de gravide, der ikke efterlever dét. Det forventes ligesom bare, at gravide sagtens kan lægge deres livsstile om til at passe ind i de ret hård optegnede kasser, som sundhedsstyrelsen efterhånden har bøjet i neon for os. For de er jo gravide.
Gravide, som stopper med at ryge, med at drikke alkohol, med at bruge parfume og som spiser som et y, som aldrig mere farver hår (imens de er gravide) og som gudhjælpemig også bliver nødt til at skille sig af med katten, fordi der ikke er andre i husstanden, som gider at tømme kattebakken. Gravide, som gør alt de over-hele-hovedet kan og som sgu ikke engang får et “fuck, hvor er du sej” med på vejen. De er jo bare gravide.
Nej, ved I hvad. Man er ikke “bare” gravid. Man er GRAVID og det er mega sejt! Og hvis I har lyst til at læse mere om hvorfor, så har jeg skrevet en klumme til BT om det samme, som kan læses lige HER.
Nårh ja, jeg har selvfølgelig også skrevet en bog om graviditet, men det ved I jo allerede 🙂