Forleden formiddag da jeg slugte min cafémorgenmad foran computeren og et par blogindlæg in spe, overhørte jeg en samtale mellem to unge piger, om at få børn.
De var forargede over deres fælles veninde, som angiveligt var tyve år og gravid med sit første barn.
“Det er jo helt vildt! Jeg fatter simpelthen ikke at hun gider opgive sit eget liv allerede”
“Ej, jeg skal godt nok heller ikke have børn endnu… Måske om 4-5 år”
“Om 4-5 år?! Så tidligt?! Det tror jeg godt nok ikke jeg er klar til. Jeg skal ud og opleve alt muligt og have min uddannelse og sådan, først”
Imens de snakkede, sad jeg og fik sådan lyst til at fortælle dem, hvor heldige de var, at de havde en veninde som fik et barn. Tænk sig, i så ung en alder, at have muligheden for at få en snert af forældrelivet igennem en veninde!
Jeg havde lyst til at fortælle dem, at de skulle passe på deres veninde og nusse hendes baby, så hun stadig kunne have tid til at være tyve år og lakere negle, eller hvad end der nu er vigtigt for hende.
Jeg ville så gerne fortælle dem, at man ikke opgiver sit eget liv fordi man får børn. At man – særligt når man har gode veninder som bakker én op og som er der til at give en hånd, når man hænger med hovedet i lokummet eller ligger halvsovende henover spisebordet, som er dækket af duploklodser og havregrynsrester fra i går – faktisk sagtens kan leve sit eget liv, selvom man er nogens forælder. Livet har bare fået en ekstra dimension, som gør det lidt vanskeligere, men til gengæld også endnu mere værd at leve. Som gør det vildere end utallige ture til Sunny Beach eller ustyrlige branderter på Zen.
Jeg ville så gerne fortælle dem, at det kunne være en kæmpe gave for dem selv, at få æren af at være en del af deres venindes barns liv fra start. At de kunne få en fornemmelse af den store kærlighed, man kun kan føle til et (spæd)barn. At de kunne få lov til at øve sig i at give omsorg og kærlighed, imens de passede på deres veninde og hendes barn, som ville være dem dybt taknemmelige til tid og evighed. Tænk sig at have muligheden for at kunne gøre så meget for andre, imens man gør noget godt for sig selv.
I virkeligheden sagde jeg ingenting og måske var det også blevet misforstået, hvis jeg havde gjort det. Alligevel håber jeg, at de to unge piger læser med på mortilto.dk, for jeg tror altså at de, med et kærligt spark bagi, vil kunne få både oplevelser, venskaber og kærlighed ud af det, hvis bare de får en pejling på, hvad de dog skal stille op i relationen med deres veninde, som lige om lidt bliver ung mor.