Jeg sidder på bagsædet af min mors bil, på vej hjem fra Sønderjylland. Den lavthængende sol stråler mig ind i ansigtet, imens jeg gør status over den forgange uge, sådan som jeg efterhånden har fået at vane at gøre det hver søndag.
Det har på alle mulige måder været en dejlig uge, omend der måske – momentorisk i hvert fald – har været en lille my for meget fart på. Enkelte gange har planerne, møderne og de gode intentioner simpelthen ligget for tæt og det har betydet at min dårlige samvittighed over ikke at slå helt godt nok til dér hvor jeg gerne vil, har tittet frem i ny og næ. Og det er pisse irriterende er det, men der er kun én at bebrejde.
Fremadrettet må jeg simpelthen blive bedre til at administrere min tid, så gode ting ikke pludselig synes dårlige, bare fordi jeg ikke har ordentligt tid. Det var selvfølgelig – og heldigvis – ikke sådan hele tiden og som jeg også indledningsvist skrev, så har det altså været en dejlig uge.
Ugens højdepunkt har ikke alene været ugens højdepunkt; jeg tror sgu næsten det har været årets højdepunkt! Til gengæld er det så stort (for mig), at jeg har brug for at holde det lidt for mig selv, bare lidt endnu. Jeg ved godt at det er verdens mest irriterende tease og jeg overvejede faktisk om det måske havde været bedre hvis jeg slet ikke havde nævnt noget om det, men på den anden side, så ville det altså også føles lidt som at føre jer bag lyset, så nu blev det som det blev.
Jeg smilede allermest i forbindelse med ugens højdepunkt, men hvis vi nu lige ser bort fra det, så var det nok da jeg kom hjem fredag aften og lige akkurat nåede at kysse både Simon og drengene godnat, inden vi alle gik omkuld i sekundet efter x-Factor var forbi. Det lyder måske ikke af meget, men i mit lille liv, betød det alverden.
Lavpunktet var jeg overbevist om ville være forældremødet i 1.A, som jeg deltog i torsdag aften. Men det gik altså overraskende nemt, så at kalde dét for et lavpunkt, ville være en lodret løgn. I stedet må lavpunktet være, at jeg fik et lille tilbagefald i mine bækken- og rygsmerter, ovenpå en omgang bowling mandag eftermiddag
Det gode ved det var at jeg trods alt nåede at lave fire halv-strikes! (At der så ikke var én eneste rigtig strike taler vi ikke om).
Jeg har haft det bedst med at iføre mig mine nye, neonfarvede sneaks. Faktisk var det Jens, der valgte dem til mig, da vi travlede internettet for sko (til ham) og selvom jeg nok ikke selv havde klikket mig ind på dem, uden ham ved min side, så må jeg altså indrømme at de gør det ret godt nu hvor det lader til at foråret er på vej. (Og så var de også ret billige – det hjalp også til at overtale mig). Hvis I har lyst, kan I finde dem HER (reklamelink).
Det bedste jeg har spist må have været ét eller andet jeg har spist på farten. I hvert fald kan jeg ikke mindes at have haft tid til at nyde ét eneste måltid, sådan rigtigt. Av – det skal blive bedre i næste uge!
Jeg har set en meget interessant dokumentar, Jawline, som handler om unge youtube-stjerner. Egentlig har den først premiere i Danmark i morgen, hvor den vises på CPH:dox, men fordi jeg skal være moderator for debatten efter filmen, har jeg altså fået lov til at se den lidt før tid. Den er super spændende, tankevækkende og lærerig, hvis man (som jeg) synes at youtube og livet på – og bag – de sociale medier er værd at vide lidt om.
I næste uge ser jeg mest frem til at få taget hul på alle de fine ting jeg fik i min goodiebox i sidste uge! Jeg var helt på røven over hvor gode sager der var med, men fordi mit program simpelthen har været så presset, har jeg ikke fået brugt én eneste af dem endnu. Særligt vippeserumen glæder jeg mig til at få gang i.