Endnu en uge er gået og det er tid til at gøre status. Helt overordnet set, har det været en uge med virkelig meget op – og virkelig meget ned og det er derfor helt rart at sidde her, søndag formiddag, uden make-up, med musik i ørerne og let skydække udenfor og have det sådan helt “almindeligt”. Det er tiltrængt!
Ugens højdepunkt var ved første indskydelse selvfølgelig den overdådige middag som N.A.E. (et upcoming skønheds-brand) havde inviteret til på F.I.A.T. Udover en hulens masse forskellige forretter, serverede de intet mindre end fire pastaretter og en risotto til hovedret og jeg trillede bogstaveligt talt derfra. Ved nærmere eftertanke, så var der dog én begivenhed som i sin enkelhed overgik middagen; da jeg indberettede moms. Jeg synes at momsregnskab er noget af det kedeligste man overhovedet kan foretage sig, men til gengæld så er følelsen når det er overstået, vidunderlig. Denne gang især, fordi jeg for en gangs skyld faktisk skulle betale mindre tilbage i moms end forventet 🙂 #hejnyttøj
Jeg smilede allermest mandag morgen, da jeg var med Jens til endnu en højdemåling hos sundhedsplejersken på hans skole. Han har alle dage været en meget høj dreng, som lå udenfor alle kurver – og pludseligt lod det til, for nogle måneder siden, at hans kurve knækkede. Desværre så meget at sundhedsplejersken blev nervøs. Derfor var han i sidste uge til en ekstra måling, som stadfæstede resultatet, til trods for at Jens i mellemtiden er vokset ud af alle sine bukser. Mærkeligt! Altså, indtil sundhedsplejersken ringede mig op og bad os komme igen fordi hun mistænkte at højdemåleren var blevet fejljusteret i forbindelse med deres nylige flytning af lokale. Således troppede vi endnu engang op mandag morgen – og så var barnet sgu alligevel vokset som han skulle og han er nu tilbage på sin egen fine vækstkurve. Det gjorde mig simpelthen så kisteglad 🙂
Lavpunktet var uden tvivl min lørdag. Det begyndte allerede ved 2-tiden om natten, bedst som jeg var kommet hjem fra en i øvrigt både hyggelig og sjov aften sammen med de to søde damer jeg rejste med i Malawi, Jojo og Julia Sofia. Kun akkurat ankommet til lejligheden, fløj jeg ud på toilettet og snakkede højlydt i den store telefon. En begivenhed jeg sidenhen gentog (mindst) en gang i timen de følgende 12 timer, hvor jeg, ofte grædende, hang over lokummet og forsvor at jeg nogensinde skulle drikke alkohol igen.
Det gode ved det var, at Simon (endnu engang) viste sig at være det mest omsorgsfulde menneske jeg kender. Ikke én eneste gang grinede han af mig og sagde at det var min egen skyld (selvom jeg jo godt vidste, at det var det). Faktisk spurgte han et par gange om ikke vi skulle give 1813 et kald for at høre om ikke de kunne udskrive et eller andet kvalmestillende til mig. Egentlig ville jeg have elsket ideen, men jeg var simpelthen for dårlig til at kunne tale og jeg kunne på ingen måder overskue, hvis én eller anden overforsigtig nyudklækket læge på dén baggrund ville indlægge mig – det ville jo betyde, at jeg skulle bevæge mig udenfor lejligheden. Mission impossible!
Jeg har haft det bedst med at iføre mig hårbøjle! Om jeg begriber hvorfor det er så længe siden jeg har gået med hårbøjle, altså. Okay, der er selvfølgelig lige den detalje med at det over tid godt kan give en gedigen hovedpine, men det tænker jeg handler om tilvænning. Det håber jeg i hvert fald, for det er jo så pænt!
Det bedste jeg har spist må helt klart være svamperisottoen fra F.I.A.T. Sjældent har jeg smagt noget så lækkert!
Jeg har setBedrag… Jeg ved godt at jeg af og til er meget (meget!) langsom, men ikke desto mindre, så er det lige gået op for mig, at Bedrag er en vidunderlig serie! Jeg lå på sofaen hele dagen i går og bingede alle 9 tilgængelige afsnit på dr.dk og det var fantastisk. Næsten ligeså fantastisk som Hugo Helmigs album, Juvenile, der kom på gaden i fredags. Shiiiit, det er labert! Har I hørt det? Ellers gør jeg selv den tjeneste at gøre det, for det er altså ren fløde i øregangene.
I næste uge ser jeg mest frem til weekenden! Vi skal til Lalandia og jeg glæder mig helt vildt meget! Vi tog derned på en endagstur for nogle måneder siden og det var et kæmpe hit hos børnene – og derfor også hos mig. Eneste lille aberdabei var, at vi simpelthen havde for lidt tid til at drengene kunne give sig i kast med alt det de gerne ville. Så nu tager vi en revanche med hele to overnatninger dernede og jeg mistænker at det bliver mega godt!