Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Skærmbillede 2015-11-12 kl. 09.57.05

Som en anden teenager, sad jeg fuldstændigt opslugt af instagram, da bussen kørte forbi det stoppested jeg skulle bære stået af. Og stedet efter. Og efter igen, inden jeg fik løftet næsen tilpas højt op fra skærmen til at fornemme, at jeg var kørt en kilometer for langt.

Med en tung bærepose i favnen og maven fuld af den dejligste mad og vin, jeg netop havde indtaget i selskab med en række smukke og søde damer, blandt andre hende her og hende her, til et eksklusivt pressearrangement for Lidl.

Vinen var særligt udvalgt af sommelier Rasmus Amdi Larsen og maden tilberedt af talentfulde Mira Arkin i Allan Torps usandsynligt tjekkede køkken og for flyvske firben, hvor var det lækkert. Så lækkert at jeg i løbet af aftenen helt glemte at få tisset af inden jeg gik, så da jeg pludselig stod der, ud for Nordhavn Station, mere end en kilometer hjemmefra, skal jeg ellers lige love for at jeg satte spurt på både fødder og knibeøvelser!

Gudskelov var jeg iført mine yndlingsstøvler som Thomas gav mig i fødselsdagsgave, så det eneste jeg fik ondt i, var min bækkenbund, som jeg skal være det første til at indrømme, kom gevaldigt på overarbejde. Mine kniveøvelser hold stand og jeg nåede lige akkurat at komme (næsten lydløst) ind ad døren til lejligheden og smide lædernederdel på badeværelsesgulvet inden jeg gav slip på hvad der pludselig føltes som verdens dejligste tissetår, imens jeg helt træt, glad, mæt og lykkelig over alt det dejlige jeg er omgivet af sank sammen, inden jeg børstede mine tænder og gik ind i seng til min mand, med fuld krigsmaling i krydderen.