Jeg må have set helt forkert ud i ansigtet, da han kom springende hen til mig, bedst som jeg var standset på tankstationen, for at købe proviant til den lange køretur drengene og jeg havde foran os, da vi fredag i sidste uge satte kursen mod Sønderjylland. Det var en mand, som med et ivrigt smil spurgte om ikke det var den nye Suzuki Ignis jeg var kørende i, som jeg en smule forvirret måtte give ham ret i. Han syntes den var frygteligt sej og da jeg fortalte ham, at den faktisk først har Danmarkspræmiere d.1.april, var det nærmest som om han kiggede på mig, som om jeg fik en guddommelig status lige dér.
Wauw, tænkte jeg. Jeg havde åbenbart taget totalt fejl af bilen, som jeg bedst af alt kendte fra min ex-svigermor, som så vidt jeg husker lige akkurat kørte rundt i sådan en bandit. I en forældet udgave, som på ingen måder lignede denne her, men alligevel. En rigtig kone-bil, havde jeg tænkt og så blev jeg på dén måde nærmest overfaldet af en begejstret fuldvoksen mand på den første den bedste tankstation vi ramte, inden vi overhovedet havde forladt København. Bare wauw.
Og den ér fed, bilen. Da jeg så den i første omgang, blev jeg vildt positivt overrasket. Den ligner mest af alt en lille bil med mega meget potens, nærmest som som en slags mini-tank, der er stærk som en okse og fiks på fingrene. Den er virkelig en opgradering fra den tidligere model og nærmest ikke til at kende på andet end navnet og altså, da det først gik op for mig at det rent faktisk er en kombination af en minibil og en firehjulstrækker, altså en mini-SUV, gav det pludselig mening.
Drengene havde en fest over den og da jeg satte Onkel Rejes Pruttesang på via bluetooth fra min telefon (imens vi stadig holdt stille hos forhandleren) gik de helt i spåner og insisterede på fuld volumen og masser af grineflip.
Derfor, med Onkel Reje på højttalerne, kørte vi altså afsted mod det Sønderjyske. Bilen er super fiks at køre og selv med 130 km/t på motorvejen var den behagelig at sidde i, både i forhold til bevægelse og lyd, som er minimalt i forhold til andre små biler. Det eneste jeg savnede lidt, var liiiidt mere krudt i optrækket, men jeg ér også vild med at komme hurtigt op i fart.
Turen til Sønderjylland gik strålende; Peter fik sig en lur, imens Jens og jeg sang med på alle de sange vi overhovedet kunne og bum, bum, bum, tre timer senere stod vi i min mors hus i Broager og var klar til en omgang risengrød, som hun troligt serverer hver eneste gang vi kommer.
Efter en overnatning hvor drengene og jeg havde fornøjelsen af at ligge arm i arm, efterlod jeg Peter hos min mor og tog Jens med på endnu en køretur ud til min far på Kegnæs, én af Danmarks måske mest oversete naturperler. Dér efterlod jeg en storsmilende Jens, inden jeg kørte videre for at hente min gode veninde, som jeg skulle på hotelophold sammen med – som I kan læse mere om HER – hvis I har lyst.
Jeg tør næsten ikke tælle sammen, hvor mange timer jeg tilbragte i den lille Suzuki Ignis i løbet af dén weekend, inden jeg returnerede den mandag morgen, men jeg tænker at vi ligger et solidt stykke over 10 – og ved I hvad, det var ikke irriterende én eneste gang. Ikke så vidt angår bilen, i alle tilfælde. Den var faktisk så lækker at køre i, at jeg, da jeg et par dage senere snakkede med FDM (i ved, dem der ved alt om biler) spurgte ind til, om ikke de var enige med mig i, at dén ville være et godt køb, for sådan én som mig, hvortil de lovede at komme med et kvalificeret bud, engang når bilen har været på gaden lidt. For ja, det er simpelthen blevet på tide for mig, at jeg får min egen lille bil, som drengene og jeg kan tage på tur i, når Thomas er på tour og nu udkommer den lille “minitank” heldigvis allerede i morgen og uanset hvad de siger, så er jeg i hvert fald vild med den. En lille, sej bil, med udmærket plads til både børn og veninder og med masser af lækkert udstyr og et look, der næsten kalder på at man lige springer op på køleren, når der skal knipses et billede af den, ik’?
Der er selvfølgelig en hel masse mere – især af det biltekniske – at sige om Suzuki Ignis og hvis nu I tænker det kunne være fedt at vide noget mere om hestekræfter, bagageplads, bakkamera, farver og pris, selvfølgelig, så kan I altså klikke jer ind HER for meget mere informationer, og så kan jeg næsten kun opfordre jer til at prøve den hos jeres nærmeste Suzukiforhandler (som I kan finde HER), hvis altså I (også) lige står og mangler ny bil. Den er usædvanligt meget sin egen og dét er jeg fan af!