Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Kan I huske da jeg i begyndelsen af december klagede min nød over det her med ikke længere at have nogen special someone til at forkæle mig med julekalendre og søde gaver (og morgenbrød på sengekanten)? Well, ligesom det dengang viste sig, at jeg rent faktisk havde fået en julekalender, som jeg bare havde glemt alt om, så har det nu altså også vist sig, at der også er råd for de søde gaver, som jeg fra i dag, hvor jeg hentede den skønneste pakke på posthuset, fremadrettet bliver den heldige modtager af hver evig eneste måned. Godt nok er de stadig ikke fra en special someone, men fra mig selv, men det skal ikke afholde mig fra at stornyde dem, som var de en iskold piña colada på en spansk sommerdag. Som en i øvrigt ret fantastisk bonus, ved jeg kun at jeg giver mig selv noget hver måned, men ikke hvad jeg giver mig selv.

Jeg har nemlig – langt om længe, tænker jeg nu – fået gang i et medlemsskab hos GOODIEBOX. De fleste af jer har garanteret allerede hørt om det og hvis ikke, skal jeg med glæde knytte en hurtig kommentar til hvad det er.

GOODIEBOX er en månedlig selvforkælelsesboks med fem-syv beautyprodukter i. Produkterne er udvalgt blandt de mest populære, innovative og trendskabende brands indenfor makeup, skincare, hårpleje og dufte. Boksens indhold vil altid være en overraskelse, og den vil altid have en værdi på over 550 kr. pr. boks.

Den lille – og i øvrigt både fine og genanvendelige – boks med skønhedsprodukter for en mindre formue, koster 169 kroner om måneden og er, synes jeg, alle pengene værd. Der er (selvfølgelig) ingen binding på éns tilmelding, så hvis nogen nu skulle have fået lyst til at prøve bare en enkelt GOODIEBOX for at se hvad det er, så er der altså ikke noget i vejen for at opsige abonnementet umiddelbart efter, hvis man ikke kan lide det. (Men det tror jeg nu godt man kan – jeg kan i alle tilfælde!). I kan tilmelde jer HER og hvis I gør det med det samme og bruger koden “selvforkælelse“, så har GOODIEBOX lovet mig, at I får en ekstra Comme Deux serum til en værdi af 249.- med oveni pakken

Det ville selvfølgelig være at strække den lige lovligt langt at påstå, at jeg ligefrem er blevet et lykkeligere menneske, af at have tilmeldt mig GOODIEBOX, men jeg har – som det eneste rigtige forsæt overhovedet – lovet mig selv, at jeg vil gøre alt jeg kan for at være glad – ja, helst lykkelig – i 2018 og med dét in mente, så synes jeg det giver drøngod mening. Faktisk kan jeg næsten ikke komme i tanker om noget mere nærliggende for den selvpleje jeg har lovet mig selv, end at sørge for at jeg hver eneste måned får en lille gave fuld af skønne overraskelser, sendt direkte til døren.

Tippet er i alle tilfælde hermed givet videre, hvis nu I også skulle have fået lyst til at forkæle jer selv.