Denne morgen i Holsteinsgade startede med, at Jens og jeg traf fælles beslutning om, at han og Peter skulle blive hjemme fra børnehave og dagpleje, til fordel for Løvernes Konge og en tur i Tivoli.
Da vasketøjet var ordnet, morgenmaden ryddet af bordet og Simba havde sejret og generobret kongedømmet fra den onde Scar, satte jeg Peter i Bugaboo’en og tog Jens i hånden på vej mod buslinie 1A. Et sted Peter tilsyneladende har fået sig noget af en aversion imod. Han er det mest ukomplicerede og glade barn til stort set alle tider – bortset fra, når han kører bus. Derfor, fordi jeg er typen som ingenlunde magter at have kampulykkelige børn, stod vi allerede af ved Christiansborg og trådte ud til at himlen åbnede sig og lukkede vand ud i mængder, som ville have gjort en dæmningebygger komplet arbejdsliderlig. Folk løb og sprang til alle sider og jeg forsøgte at gøre det samme, imens jeg bandede mig selv langt væk, over at jeg ikke havde medbragt et regnslag, nu hvor planen rent faktisk var, at Peter skulle sove i klapvognen. Som han selvfølgelig ikke kunne i regnvejr. Kalechen blev trukket ned, vognen sat i lodret position og vi løb igennem regnen, som om vi ikke havde lavet andet hele vores liv, imens Jens skrålede “Sol sol, kom igen, for du er i min bedste ven” imens han proklamerede at vi dansede soldans.
Efter en lille omvej forbi Illum, holdt regnen igen op og vi satte kursen mod Tivoli, hvor dagens største attraktion uden tvivl var den Amerikanervaffel, Jens og jeg indtog, efter Peter var gået kold i klapvognen, og som for mit vedkommende endte med at udgøre det for frokost. Faktisk troede jeg at en Amerikaner-is, var noget med en vaffelis med både kugler, softice, guf og en flødebolle, men jeg var for optimistisk og softice og guf var kedeligt erstattet af flødeskum fra dåse.
Den – i hvert fald synsmæssigt – prangende isvaffel blev næsten direkte afløst, af en legeplads-lad-os-hilse-på-hinanden-date med en sød bloglæser, som skulle vise sig ikke alene at bo lige rundt om hjørnet, men også at have børn, som leger godt med Jens. Og så er hun sød. Jeg ved godt jeg skriver det ofte, men jeg er simpelthen så tusseglad for at I er så pissesøde allesammen. Jeg elsker at møde Jer der læser med, hvadenten det er til et kort og nogle gange akavet “hej” på gaden, til store kram og small-talk eller til kaffedates og spæde stik imod venskaber. You guys rock my world!