Gratis fragt ved køb over 499 DKK

kønsdele

Vi har dem allesammen og alligevel snakker vi stort set aldrig om dem. I hvert fald kun sjældent, sådan helt i det åbne og kun med vores allernærmeste. Eller med lægen, åh gys!

Jeg har netop brugt en usædvanligt god time af mit liv, på at glo på ni fremmede mænds pikke og ditto ni fremmede kvinders kusser. (Eller, hvad vi nu skal kalde dem, kusserne?). Og altså, jeg elsker det! Bevares, jeg synes måske nok at det er sjovest at kigge på mænd, frem for på kvinder, fordi jeg trods alt igennem mit virke som jordemoder mener at have “set det meste”, når det kommer til kvinders kønsdele, men ikke desto mindre, synes jeg altid at snakke omkring køn(sdele) er interessante. Vi ser alle forskellige ud, har forskellige følelser omkring os selv og vidt forskellige udgangspunkter for at omfavne os selv, vores kønsdele og vores seksualitet.

I en ny programserie fra DR, Mig og min pik/fisse – i medgang og modgang”, som består af 10 afsnit af 5 minutters varighed, ser man ikke andet end de henholdsvist ni mandlige eller ni kvindelige kønsdele, imens deres ejermænd, eller -kvinder, fortæller om et givent emne eller oplevelser, der knytter sig til deres respektive kønsdele. Der er udseende, kønssygdomme, forskellige sexoplevelser, størrelse, selvkærlighed og meget andet på programmet og det er simpelthen så befriende at se. Slappe, slaskede og meget, meget forskellige pikke, med ejermænd der siger noget der giver så meget mening – og noget der overhovedet ikke gør og fuldkommen ligeså forskellige kusser af kvinder med alle mulige forskellige tanker og oplevelser i bagagen.

Det har på én eller anden måde fået mig til at holde (endnu) mere af min egen. Kussen. Egentlig synes jeg det er sådan et grimt ord, kusse, men det er som at det lidt mere gængse fisse er blevet en kende for vagt for mig. Sådan lidt for porno-fisse-agtigt, hvis I forstår. Og så synes jeg at der på én eller anden måde er noget power over at embrace “kussen”, som en selvstændig, stærk og sexet del af os.

Det er fand’me vigtigt, at vi har det godt med os selv. Også – eller måske især – dernede.

Vores seksualitet bliver allerede grundlagt imens vi er børn og hvor det ganske åbenlyst er tydeligt for drenge, at de har kønsdele, som de allerede ganske tidligt i livet begynder at lege med, kigge på og blive fortrolige med, er det ofte anderledes for piger, som ikke med det blotte øje kan se andet end den lille revne foran. Vi kvinder bliver ikke på samme måde “bare” fortrolige med vores kønsdele, tror jeg. Fordi de er skjult og måske endda, i rigtigt mange familier, fyldt med tabu, sådan som jeg egentlig også af og til oplever at kvinders seksualitet er det, i det hele taget. Og det synes jeg er synd og skam, for nu at bruge nogle ord, som jeg i alle andre henseender faktisk synes er helt skudt ved siden af, når det kommer til snakken om det gode forhold til krop og seksualitet. Vi skal ikke skamme os og det er bestemt ikke nogen synd, at nyde os selv.

I programserien er der flere kvinder, som beskriver hvordan de er – eller har været – kede af hvordan deres kusser ser ud og hvordan nogle af dem, enten altid eller periodevis, “bare udholder” at have sex, fordi det for dem ikke er forbundet med lyst og glæde. Suk, altså.

Det er selvfølgelig klart at kerneopgaven med vores kønsdele ligger i, at reproducere os, men ikke desto mindre, så fylder seksualiteten, som kønsdelene i sagens natur er relativt nært forbundet til, selvfølgelig også på alle mulige andre tidspunkter af livet, udover når vi er, eller prøver på at blive gravide. Seksualiteten er formentlig – eller forhåbentlig – livslang og så er det da bare om, at få det bedste ud af den, ikke sandt?

Ej, men det var bare skide interessant dét program og jeg synes næsten, at vi henover de kommende uger skal tage nogle af emnerne op til diskussion her på bloggen, for jeg vil helt ærligt gerne have nogen at diskutere det med; det er bare som om det ikke lige er dét man snakker med hverken kassedamen, frisøren eller sin gamle tante Jasmin med, vel? Se det lige og meld så gerne ind, hvis I også tænker, at det kunne være en god idé med ugentlig (eller hver anden-ugentlig) køns- og sexsnak. Forslag til første emne er meget velkomne i kommentarfeltet. Jeg tænker måske noget med betydningen af hvordan vi omtaler vores (egne) kønsdele? Eller det lidt mere sprængfarlige: størrelse, måske? På den sobre måde, naturligvis