Det har været sådan én af de dage. I ved, de dage hvor den lille mavepølse, der stikker ud over buksekanten føles større end sædvanligt og hvor det kan være svært at overskue andet end at gå i kiosken og blande slik for alle lommepengene, for bare at slutte dagen af med sukkerschok og dårlig samvittighed over bare at have fodret pølsen yderligere.
Én af de dage, hvor det havde været mere end bare almindeligt tiltrængt hvis solen dog bare lige ville vise sig en times tid.
I virkeligheden tror jeg mest det skyldes at jeg har fået søsat lige lovligt mamge projekter i den seneste periode og at jeg pludselig har svært ved at overskue hvordan pokker jeg skal finde tid til dem alle – især fordi ét af dem lige nu kræver at jeg rydder samtlige køkkenskabe, så vi kan få dem pillet ned i morgen tidlig, når min far arriverer på adressen med sine store håndværkerhænder og verdens største ja-hat, imens jeg i virkeligheden bare har lyst til at kaste mig i sofaen sammen med drengene, disneyshow og resterne af alt det snolder jeg havde med hjem fra New York i sidste uge.
Well, min fars selskab bliver med garanti pissehyggeligt, jeg skal til fest i morgen. det bliver godt når køkkenet bliver færdigt, alle mine projekter er ski’e spændende at have gang i – og så har jeg netop læst den sjoveste mail længe, med en historie, som jeg simpelthen bliver nødt til at dele med jer asap. Jeg skal bare lige slænge lidt på sofaen og fikse det der køkkentømning først. Stay tuned og se i mellemtiden nedenstående billeder af mig, som et bevis for at selv den blødeste sofakartoffel har sine gode vinkler
