Jeg troede altid at de var sådan et helt særligt folk, dem, der skrev bøger. At de var af en helt særlig skabning – og helt forskellige fra sådan nogle som mig. At de var sådan nogen som sad i støvede gamle rum og skrev og skrev og skrev, med blækfyldte fjer. Ja, måske skyldes min lidt barnagtige fantasi allermest lidt rigeligt mange ture i Den Flyvende Kuffert i Tivoli, hvor man, hver eneste gang, bliver hilst farvel af en småstøvet H.C. Andersen, der sidder og skriver med sin fjerpen, men ikke desto mindre, har det været sådan jeg har haft det. Selvfølgelig har jeg i mange (!) år godt været klar over, at det nok nærmere var noget med computere og sommerhuse på ødemarker eller ved havets brusen, men ikke desto mindre, har de, forfatterne, altid haft en helt særlig, nærmest helteagtig status for mig. Altså, lige indtil jeg selv udgav en bog.
Lige om lidt er det er halvt år siden jeg kunne brøste mig med titlen som forfatter og altså, hvis der er noget særligt over forfattere, så er det altså gået direkte hen over hovedet på mig, for jeg mærker intet anderledes. Ikke på forfatter-måden, i alle tilfælde. Alligevel er det gået smaddergodt. Bogen – 40 uger efter – har i hvert fald solgt i mange, mange tusinde eksemplarer og for at det ikke skal være løgn, så blev den allerede inden for få uger benævnt som en “bestseller”. Vildt!
… Men hvad så nu? Stort set altid, når jeg møder nogen, som jeg ikke støder på i mit lille hverdagsliv, spørger de venligt, hvordan det går med bogen, hvortil jeg altid lidt nervøst svarer, at det vist går meget godt. For ved I hvad? Jeg aner det faktisk ikke! Jeg ved ikke en skid om at udgive bøger eller om slagstal. Jeg ved ikke hvor mange bøger man skal (blive ved med at) sælge, førend “det går godt”. Og er det godt, når man tjener mange penge? Eller handler det måske i højere grad om, at have glade læsere?
For mig, er det klart det sidste, der giver mest mening (selvom pengene selvfølgelig også ville være sjovt at tjene) og heldigvis lader det til at jeg lige akkurat dér, har ramt ned i noget der virker. I hvert fald har jeg siden d.14.september (eller nogle dage efter, hvor de første par eksemplarer var blevet læst til ende) modtaget usædvanligt mange e-mails og beskeder på facebook og instagram, fra kvinder som takker mig for at have skrevet dét, som flere sågar har omtalt som “mor-biblen”. Den humoristiske og kærlige håndsrækning nedskrevet i 40 ugers letlæste kapitler, som kommer med gode råd og klapper den nybagte mor på ryggen og fortæller hende at hun er god nok. For det er i bund og grund dét, det hele handler om. At turde stole på sig selv i sin rolle som mor – og så selvfølgelig at vide, at det er akkurat ligeså nederen/ulækkert/ømt/kikset-og-alt-muligt-andet for alle andre. Eller i hvert fald for mig.
Jeg er simpelthen så stolt over min bog og dét den har bragt med sig allerede nu, kort før markøren for den første halve år og jeg ønsker mig sådan, at den – og jeg – vil kunne glæde og hjælpe rigtigt, rigtigt mange nybagte mødre fremadrettet også. De fortjener om nogen et ekstra skud kærlighed, et godt grin og nogen der tør at sige tingene fuldkommen som de er.
Så altså, kæmpe tak til alle jer, der har givet min bog en masse kærlighed og anbefalinger med på vejen – det er jer der gør, at jeg føler mig som en succes, som forfatter. Tak ❤️
Bogen kan købes hos BabySam og i de fleste boghandlere landet over – og hvis man er mere til online-køb, så kan den både bestilles og købes fx HER.