Så sov da!

Tænk hvis man som voksen kunne tage sig en lille skraber, hver gang man var lidt træt.

Nu kan jeg selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg ville synes det var fantastisk! Men hvorfor er det så ikke sådan med børn? Jeg forstår det ikke – hvorfor sover de ikke bare når de er trætte?! Jeg mener, umiddelbart er det jo ikke fordi det er en foranstaltning vores samfund kræver at vi igennem livet vedligeholder; altså, det der med at sove når vi er trætte. De fleste voksne jeg kender, sover formentlig færre timer end det anbefalede og sover bestemt ikke hver gang de er trætte. Faktisk synes jeg nogle gange det er som om, at man skal øve sig på at lade være. Det bliver en disciplin man skal mestre; at undvære sin søvn. Men hvorfor bruger vi så egentlig så meget tid på at lære vores børn at de skal sove når de er trætte? Er det i virkeligheden måske fejt gjort? “Nu skal jeg lære dig hvor dejligt det er at sove når du er træt og så lover jeg at du aldrig får lov at gøre det igen, før du går på pension” say what?!
Nåmen uanset hvad, så forstår jeg ikke at det for nogle børn er så svært at sove. Don’t get it.

Min lille søde fede lækre baby har de sidste par nætter haft virkelig svært ved at finde ro. Eller altså, efter den famøse natflaske går det rigtig fint – et par timer. Derefter er det ned af bakke. I nat fik han en ammetår et par gange, fint nok. Bortset fra, at han så på ingen måder ville fra brystet igen efter kl 3. KLOKKEN TRE! Det er altså for tidligt, makker! Jeg forsøgte mig med liggende amning i håbet om at vi begge kunne falde i søvn sådan, men nej, han lå og vendte og drejede sit lille hoved konstant – hver gang med et ”svirp” med brystet. Til information, kan jeg fortælle, at det alligevel gør jævnt ondt når de sådan bliver revet i x 1000. Endte med at stå op og vugge barnet i slyngevuggen. Fint nok, han sov – det gjorde jeg bare ikke, for hver gang jeg troede den var der og luskede tilbage under dynen, så vågnede barnet. Pis.

Bare det var mig der fik lov til at sove hver gang jeg er træt.

Kys fra Cana – træt med træt på.