Jeg forsøger på at skrive meget sparsomt om mit virke som jordemoder, da det på en eller anden måde er et lukket kapitel i mit liv; men ikke desto mindre, er jeg uddannet jordemoder, har arbejdet som jordemoder og tænker i mange henseender som en jordemoder. Det er mit indtryk, at det er et erhverv de fleste har en holdning til. Særligt dem med børn, that is.
Siden jeg selv har fået børn, er jeg utallige gange blevet mødt af sætningen ”og så fik vi bare en herreung jordemoder…” Oftest efterfulgt af et ”.. Men hun var heldigvis meget sød…” Og så alligevel afsluttet med et ”… Det havde nu været fedt hvis hun alligevel selv havde født”
HOLD NU OP!
Ja undskyld, men jeg er nødt til at gå til bekendelse. Jeg blev på ingen måder en bedre jordemoder af selv at have født, til trods for at jeg nu havde en større forståelse for noget af dét ingen taler om, som fx hvor ondt man har i røven i dagene efter fødslen. Faktisk blev jeg, hvis jeg skal være helt ærlig, lidt ringere. For nu vidste jeg jo hvad det ville sige at føde. Min grænse for hvornår jeg syntes de fødende manglede en accept af naturens gang blev skarpere trukket op og jeg tror i virkeligheden jeg havde ret svært ved at håndtere fødselsangste kvinder, fordi jeg bare selv syntes det var så pissefedt at føde (som du kan læse mere om HER, hvis du har lyst).
Klart, jeg forsøgte altid at være empatisk og har aldrig været direkte omkring min forudindtagethed overfor kvinder eller par, som ikke delte samme opfattelse. Alligevel er jeg ret sikker på, at det har skinnet igennem. Jeg er nemlig noget nær verdens dårligste løgner skal jeg sige Jer. Jeg kan ikke sige noget jeg ikke mener. Min hals snører sig fuldstændigt sammen og tungen vokser til tredobbelt størrelse. I’m sorry, men jeg er sandsigerske. I hvert fald i forhold til mine egne holdninger; hvad der er sandt for andre, vil jeg ikke gøre mig til dommer overfor.
Vores forståelse af et fælles erfaringsgrundlag, som for eksempel at føde, giver selvklart en fælles forståelse på nogle områder, men jeg mener bare, at det fiseme stadig er vigtigt at have øje for, at bare fordi vi begge har været ude at rejse, betyder det ikke at vi har samme forståelse af at rejse. Én har måske bare krydset broen til Sverige for at shoppe lørdag formiddag i Malmø, imens en anden har back-packet jorden rundt i 2 år. Det samme gælder fødsler.
Så please, tro mig, når jeg siger, at Jeres jordemoder ikke er mindre kompetent, hvis hun tilfældigvis er én af dem, som (endnu) ikke har fået børn.
