Så er vi denundenlyneme landet i Afrika. Wu-fucking-hu, man!
Da jeg skulle afsted fra lejligheden på Østerbro i morges vågnede Peter meget belejligt og lod mig kysse ham farvel, inden jeg efterlod ham og Cecilie foran gryden med havregrød, som Peter entusiastisk rørte i, imens han smilende sendte mig et flyvekys og adskillige “hej hej’er”.
Min sovende Jens fik et kys på panden og så tog jeg afsted mod en lang flyrejse uden mine drenge – what a luxury, ha ha.
Mascha og jeg fik os et lille glas vin ombord, inden vi indfandt os i hver vores ukomfortable og helt perfekte soveposition.
Jeg er – som I allerede ved – rejst med PlanDanmark, som jeg har fået den ære at være ambassadør for. Dette ambassadørskab betyder at Plan har sat deres lid til, at jeg kan være med til at sprede det gode budskab og det er jeg selvfølgelig mere end bare almindeligt meget stolt af.
For bloggen her, betyder det ikke andet end at jeg, som det jo i øvrigt altid er tilfældet, vil skrive om hvad jeg foretager mig – den eneste forskel vil være, at jeg kommer til at markere alle indlæg med “annonce” – slet og ret fordi meningen med turen er, at jeg kan være med til at skabe noget opmærksomhed om Plan Danmark Ingen fiks-fakserier, men jeg er sikker på, at Forbrugerombudsmanden (som forøvrigt er en kvinde) ville være svært tilfreds og jeg er sikker på, at mine eventyr her i Sierra Leone ikke bliver mindre fantastiske af den grund, så jeg håber selvfølgelig at I vil læse med alligevel.
I morgen starter vi turen med at tage i slummen og for at være ærlig, aner jeg ikke om jeg overhovedet kommer i nærheden af internettet de kommende dage, men jeg håber det, for jeg er ret sikker på, at der bliver virkelig meget at skrive hjem om.