Efter lynhurtigt at have børstet sammenlagt 35 mælketænder og én voksentand og sat to vaske med velbrugt tøj over i fællesmaskineriet, har jeg netop placeret mig i vores gård, med min computer, mit stuvefulde bloglovin-feed og et glas af den flaske rødvin, som jeg ikke fik drukket færdig inden vi tog afsted til Østrig, imens Thomas putter vores kærlighedsavl.
I flyveren mindede Thomas mig om, at vi snart rammer årets længste dag og at sommeren og de lyse nætter derefter igen – heldigvis langsomt i starten – går på hæld og jeg har derfor, fra i dag, tænkt mig at voldnyde hver eneste lyse aftentime, så meget som det overhovedet lader sig gøre og gudskelov for i dag, så regner det ikke. I hvert fald ikke lige her hvor jeg sidder.
I Østrig havde Thomas og jeg selvfølgelig røvet den lokale købmand (og betalt, selvfølgelig) for vin, som vi desværre, fordi det viste sig at være hundekoldt under bjergenes friske himmel, så snart solen gik ned, ikke fik drukket så meget af, så jeg tænker, at det derfor må være ganske på sin plads med et glas sådan en fredag aften, hjemme i København. Også selvom jeg for nu sidder ganske alene i gården.
Om lidt håber jeg dog på, at Thomas kommer trissende med en babyalarm og de der himmelske Mozart-kugeln, jeg købte til overpris i lufthavnen, så vi kan få os en voksensludder på hjemmebane, inden han igen fra i morgen tidlig, skal rundt i landet og spille koncerter.
Ha’ en dejlig aften derude – uanset om I spiser Mozartkugler, hører Beethoven eller laver noget helt tredje, som velsagtens er en lille smule mere inspirerende. For nogen i alle tilfælde.