Mine veninder spørger ofte, om jeg virkelig læser alle kommentarer jeg får på de sociale medier – ja, selvfølgelig! Det er én af mine yndlings-aften-beskæftigelser, faktisk.
I går skrev én: “Jordemoder, god til at skrive, kreativ, næsten psykologistuderende, byg-selv kvinde, god til at synge, beslutsom, fantastisk mor…… Er der noget du ikke er god til, men som du ville ønske du var?”
Fan jävla – jeg bliver helt forlegen!
Men altså, selvfølgelig er der noget jeg ikke er god til. Meget, faktisk. Som oftest er det bare ikke noget jeg praler med – med mindre det, som her eller her, er jævnt sjovt.
Noget af dét jeg kæmper lidt med, eller som jeg i hvert fald gerne ville være bedre til er, at holde pauser. At læne mig tilbage, lave ingenting og nyde ikke at skulle noget.
Jeg har altid gang i ét eller andet. Altid. Nye projekter, som skal sættes igang. Nye idéer, nye mål og nye interesser. Jeg vil så meget og jeg har svært ved at vælge noget fra.
Tanken om at jeg “spilder min tid” her i verden, kan jeg næsten ikke holde ud og jeg tror det er derfor, at jeg altid kaster mig – i nogle tilfælde hovedløst – ud i nye ting. Nye ting, som fylder mit liv op med et højt aktivitetsniveau. Jeg idéudvikler altid. Always, immer, toujours, siempre.
Dét kunne jeg godt tænke mig, at jeg af og til kunne skrue lidt ned for. At jeg kunne finde ro ved stabiliteten, den kontinuerlige hverdag, det kendte og ved at lave det samme, som vi gjorde i går.
Der er masser af ting jeg ikke er god til, men jeg forsøger at dyrke dét jeg ér god til, imens jeg øver mig i det små, på at blive bedre til alt det andet. Sådan tror jeg at jeg har det bedst.
Hvad gør I med de ting I ikke er så gode til?