Kald mig bare overfladisk, men jeg tror faktisk at jeg i denne uge er en lille smule mere lykkelig end jeg var i sidste uge.
Ikke alene er min baby kommet på toppen ovenpå et par sløve dage – jeg har også købt mig en ny taske. En drønlækker sag fra Michael Kors. Sådan én som jeg mistænker for, stadig at være sej om 5 år. Or so I hope!
De opmærksomme af Jer har nok allerede spottet, at jeg på ingen måder er bleg for at købe en pokkers masse tøj i alskens “ikke-hypede” mærker. Det betyder for mig nemlig, at jeg har råd (og lyst!) til i ny og næ at købe mig noget rigtigt lækkert. Som jeg altså synes denne taske er. Okay, nu lyder det som om den har været helt vildt dyr – det har den ikke. Faktisk var jeg – inden jeg fandt denne drøm af en taske – liiiiiige ved at rende af med en Prada, men min indre velgører endte alligevel med at overbevise mig om, at jeg aldrig ville kunne bruge den, uden at få dårlig samvittighed over hvor mange fattige børn jeg kunne have mættet for den taske. Idealist, hippie, blødsøden – i know!
Derfor blev jeg en lille smule lykkeligere efter jeg faldt over Michael Kors-tasken, som jeg tænker er god til både at fylde op med dullegrej, bleer og en notesblog til de blognotater jeg engang forestiller mig at jeg skal begynde at tage.
Materialist oven i hatten – i know! Jeg er og bliver et komplekst stykke kvindfolk, med moraler i forskellige retninger, som af og til sågar har modsatte fortegn. Men for pokker hvor er jeg glad for min nye taske.
Er den ikke bare flot, hva’?