Gratis fragt ved køb over 499 DKK

image

Som en anden nytilkommer af en korthåret og veltildækket (og selvfølgelig ikke-prostitueret) udgave af Julia Roberts indtog jeg, i ledtog med mine yndlingsmennesker, i går Rodeo Drive, hvor jeg på billedet ovenfor står en spytklat fra den smukkeste guldbelagte Gucci-forretning jeg nogensinde har set. Rodeo Drive er, som I nok ved, Los Angeles’ absolutte High End Fashion Mekka. I løbet af de første ti minutter havde jeg set intet mindre end fire Ferrarier og usandsynligt mange botoxtilsprøjtede ansigter. Ikke fordi der er noget i vejen med botox – det må folk i min verden fuldstændigt selv om, så længe de er glade.

Der er den ene butik efter den anden, med luksuriøse (og tossedyre!) varer og ditto halvtomme overdådige butiksvinduer og altså overordentligt mange, mere end bare almindeligt velklædte mennesker. Og så stod jeg der, i mit helt almindelige tøj og turde ikke gå ind i en eneste forretning.

Og heldigvis for det! For lige om lidt drager familien Buttenschøn til et hemmeligt sted i ørkenen. Et sted hvortil man først får adressen, efter man har bestilt opholdet. Det er lige i min ånd! Top secret og agent-VIP-agtigt, på den helt rigtige måde. Særligt når jeg netop nu har opdaget, at det ligger i umiddelbar nærhed af Californiens absolut mest velrenomerede outlet, Desert Hills, hvor alle de store modehuse har deres outletbutikker liggende. Lige fra Gucci, Versace, Marc by Marc Jacobs til alle mulige andre overlækre brands – altså i den billige(re) outletversion! OM jeg glæder mig!? Hr. Buttenschøn har heldigvis – ligesom jeg selv – et overordentligt veludviklet shoppegen, så jeg forudser at det bliver en halvpebret fornøjelse, omend forhåbentligt meget, meget billigere end Rodeo Drive ville have været, hvis jeg havde turdet bede om indgang ved de mange dørvogtere rundt om i de dyre butikker.

image

Det tøj, som jeg havde på og som jeg altså, til alt-andet-end-luksus-shopping-og-rigtige-fester, synes er umanerligt skønt er mine yndlingsjeans fra Cheap Monday, som jeg efterhånden har tippet om nogle gange – de gør bare ALT godt for min morfigur. Hertil en kjole fra Soaked in Luxury og selvfølgelig mine glimmerloafers fra Bianco. Jeans kan findes (på 30% udsalg, altså bare 245 bobs!) HER og kjolen kan findes (på 40% udsalg!) HER – glimmerskoene er mig umulige at finde online, men som skrevet er de købt hos Bianco, som i mine øjne altid er god for både billige og pæne sko. Som i altså kan finde HER. Mine solbriller er mine højtelskede Raybans, som deres temmeligt tynde stel taget i betragtning, er umanérligt holdbare – for eksempel har jeg formået at få dem kørt over af en fuldvoksen traktor, engang jeg havde forvildet mig ud i Thy-lejren. De kan findes HER til bare 850 kroner med koden sgswelcome. Selv tak.

Og altså, fik jeg sagt at jeg glæder mig til vores top-hemmelige-mini-ferie i vores mega-ferie? Yay og jatak – og pool og outlet og jeg skal komme efter Jer med gode sager! Så håber jeg bare stedet ikke er så far away, at wifi-forbindelsen bliver cuttet, for jeg vil så gerne have Jer med.

– indeholder affiliate links –