Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Ude godt, men hjemme er nu altså også helt okay, når man som jeg, er så svineheldig at bo i et hus med verdens dejligste lysindfald :)

Ude godt, men hjemme er nu altså også helt okay, når man som jeg, er så svineheldig at bo i et hus med verdens dejligste lysindfald 🙂

Familien Buttenschøn har igen ramt Broager. Det er virkelig med en ambivalent fornemmelse i maven jeg nu sidder derhjemme og kigger ud over disen som ligger tungt hen over markerne, så jeg kun kan skimte havet, som går i et med himlens grå toner. Jeg synes altid det er så dejligt at vende hjem efter en ferie – fordi jeg i sandhed trives i mit hjem. Mit hjem, som er sat til salg. Der har været en del interesserede og se huset allerede, men de rigtige købere er endnu ikke dukket op, så vi sidder stadig i en venteposition i et hus vi elsker, men som vi har valgt at forlade, til fordel for udvikling, nye eventyr, København og studier. Det er fanderneme mærkeligt. Jeg elsker at være her, men længes samtidig efter at komme herfra.

Nu hvor huset er sat til salg, er vi selvfølgelig også begyndt at overveje hvor og hvordan vi gerne vil bo fremadrettet. Lige nu, tror jeg vi ender i en 3-værelses inde midt i prutten af København, fordi vi elsker byens puls og vil ind og bo hvor det sker.

På sigt, tænker jeg dog, at det kan være at vi igen flytter i hus og tjek lige de her lækre villaer, som jeg har fundet på monier.dk

husmonier2 husmonier1

Jeg er helt pjattet med huse med tegltag – særligt et sortglaseret tag til en kridhvid patriciervilla, synes jeg er smadderpænt. Så kan selv de simpleste potter med krydderurter eller en selvplejende rose stående foran muren, gøre det som husaccessories, når huset i sig selv er så smukt. Jeg er vildt med elegancen og den klasse et sortglaseret tag på en hvid villa udstråler – især hvis det så samtidig ikke kræver alt for meget pleje rundt omkring.

Nå ja, og altså, hvis du kender nogen som kunne være interesserede i et hus i verdensklasse i Broager, så send dem endelig ind forbi CasaButtenschøn, ik’? Link til huset kan findes HER 🙂

Go’ røv og go’ weekend.

Indlægget er sponsoreret