Endelig, endelig begynder vores hjem at ligne noget man rent faktisk kan bo i. Vi har fået samlet møbler til den store guldmedalje og har endeligt kunne tømme nogle af de mange, mange flyttekasser med påskriften “tøj”.
Manner, der var mange. Faktisk så mange, at vi i samme ombæring har lavet en grovsortering af tøjet – gem, sælg og giv videre. Det blev til knap fire sække til Røde Kors – noget der i øvrigt skulle vise sig at være en lille smule besværligt. Det viste sig nemlig, at København altså på ingen måder kan matche Broagers niveau, når det kommer til antallet af genbrugscontainere.
I Broager var der, så vidt jeg ved, opstillet containere ikke mindre end tre steder i byen, som altså kun har tretusinde indbyggere. I København er der på ingen måder tilsvarende, som burde betyde at der stod genbrugscontainere mindst tusinde (!) steder i byen! Derfor priste jeg mig lykkelig for at være den glade weekendindehaver af en Ford C-max, som snildt kunne rumme de mange tøjsække og køre os hen hvor vi kunne aflevere tøjet.
Sælge-delen er lidt mere tricky – der er virkelig meget, som jeg ærligt talt ikke hvad jeg skal stille op med, og jeg overvejer derfor hvad mine naboer mon ville sige til, hvis jeg stablede et gårdloppemarked på benene en dag hvor vejrguderne har tænkt sig faktisk at være enige i, at det er sommer. Og ville der overhovedet komme nogen og købe alt mit og børnenes tøj til spotpriser? Eller skal min gode samaritaner findes frem imens jeg stadig har ford’en, så det kan komme afsted til genbrug?
Men helt ærligt København, du er så sej på så mange områder, mon ikke det også var på tide at steppe op til den nære velgørenhed, ved at gøre tøjaflevering lidt nemmere, med nogle (mange!) flere genbrugscontainere fordelt over byens mange kvarterer? Jeg spår at der ligger mange gode velgørenhedskroner, hvis bare Københavnerne lidt lettere kunne aflevere det gode aflagte tøj i den gode sags tjeneste.