Én af mine komplimentshøstere, med hovedet fuldt af snavs og kærlighed i øjnene.
Y’know what? Jeg er pjattet med amerikanere! Vi er lige kommet hjem efter den hyggeligste barbecue hos nogle venner og jeg er fuldstændigt ør i bolden over hvor fantastiske de mennesker vi – for mange vedkommende – har mødt for allerførste gang. Ikke noget jantelov at spore nogle steder, men bare hundrede procent over the top flødskumsbelagt entusiasme og imødekommenhed, er hvad vi har mødt.
Det kan sgu noget helt, helt særligt. Mine børn har fået fremmede kys i hundredevis og ikke bare “nej, sikke nogle fine krøller/øjne/smilehuller“-komplimenter (som jeg forøvrigt elsker, så tak for dem!), men “oooh my god, he’s the most beautiful child I have ever seen. He’s sooooo adorable, I love him“- komplimenter. Wauw manner – flødeskum, cocktailbær og tivolikrymmel for alle pengene, i én stor lykkebobbel af komplimenter.
Ikke fordi mine børn på nogen måder behøver være verdens smukkeste for andre end mig, men det er sgu da fantastisk, når andre med så få midler, i den grad formår at sprede god karma.
Status er altså, at vi har været i Los Angeles i to døgn og jeg har en forventning om både at tage “own-your-bling“-attituden, som jeg skrev om i går, og den usandsynligt gode stil med at give overdådige komplimenter til mig.
Jeg er vild med det!