Efter det lille stunt på scenen, som jeg skrev om HER, slugte jeg resten af min dessert og satte mig, sammen med det øvrige selskab ud i de busser der skulle transportere os fra middagsarrangementet til Zen – Remees natklub. Allerede for nogle dage siden havde jeg besluttet, at jeg slet ikke ville med på Zen, for hvad pokker skal en soon-to-be-30-årig med sød mand og to børn dog lave dér, tænkte jeg. Alligevel gav jeg det – i den gode stemnings tjeneste – et forsøg, som skulle vise sig at være en overmåde god beslutning.
Vi startede med et par drinks, men som en lynhurtig tackling indenom befandt jeg mig pludselig med shots på skuldrene, store krammere i luften og nye bekendtskaber, jeg skal være ærligt at sige, at jeg ikke umiddelbart ellers havde set blomstre, som tilfældet skulle vise sig.
Ikke én eneste gang, siden jeg stod med mit livs første positive graviditetstest og en lille bitte Jens inde i maven tilbage i 2010, har jeg været ligeså fuld, som jeg var i går. Det var en vaskeægte ungdomsbrandert, hvor drinksene blev spildt, dansegulvet forført og ordene svære at udtale. Det var fuldstændigt fantastisk – især fordi både min partner in crime og jeg, var fuldstændigt udkørte da klokken havde passeret 02.00 og vi, i stedet for at feste ligeså længe som vi gjorde det engang, stak afsted mod hver vores pizza, iskolde dåsecolaer og vores hotelværelse, med udsigten til at kunne få mindst otte timers uforstyrret søvn.
Mine otte timer skulle desværre vise sig alligevel at blive godt og grundigt afbrudt, fordi min krop tilsyneladende ikke var enig med mig i, at det var en god idé med hundredevis (eller altså 3-4-5 stykker) af shots og en hel pizza i maven.
…
Til gengæld var kvalmen overstået da klokken slog 11.00 og vi checkede ud og af for denne omgang. Kæft, det var en god fest og kæft, hvor er det godt at der går længe før jeg skal feste sådan igen!
Videoen herunder er – inspireret af SneglCille – fra min story på SnapChat, så de af jer der ikke bruger dét medie også kan få et lille selvsyn for sagen. Og ja, det er Anna Due jeg hamrer skuldershots med. Sød pige, siger jeg jer!
De første 15 sekunder er uden lyd – jeg er ikke helt pro på snappen endnu, så bær lige over med mig, ik’?
Med den i bagagen håber jeg at jeres weekend har været forrygende og at jeres aften bliver fuldstændigt ligeså. Jeg tror jeg tager én for holdet og går tidligt i seng.