To af mine veninder, Cecilie og Josefine, har begge for ganske nyligt skrevet om den dag deres mænd friede til dem og som et direkte plagiat, har jeg i dag tænkt mig at gøre præcis det samme, for jeg er og bliver en sucker for kærlighed!
Jeg vågnede op med hovedpine. Jeg var træt og havde vistnok ikke sovet noget særligt den nat, men jeg var glad. Jeg havde nemlig lige opdaget at jeg var gravid.
Hele dagen i min jordemoderkonsultation på Vesterbro, havde jeg lyst til at fortælle alle de gravide, at jeg var med-gravid. Jeg var stolt og glad, men også helt vildt bange. Det var ikke planlagt.
I min frokostpause ringede Thomas, som var ude at spille: “Jeg har booket bord på Kong Hans til i aften” sagde han. Hovedpinen knaldede stadig derud af og ærligt talt, så havde jeg meget mere lyst til at ligge i ske hjemme på sofaen, end til fin middag og et helt bord og en masse mad imellem os. “Jeg synes måske det er lidt spild af så fin restaurant, at tage derhen, når jeg ikke engang kan drikke vin” løj jeg.
Vores planer for dagen blev aldrig rigtigt afstemt og ved aftensmadstid indfandt vi os derfor på en mellemtarvelig café, hvor der hverken var dug på bordene eller mulighed for at nusse i en sofa. Der var, så vidt jeg husker, ret stille. Vi var stille.
Både Thomas og jeg var chokerede over at skulle være forældre, selvom vi aldrig nogensinde var i tvivl om, at det var dét der skulle ske. Chokerede, ængstelige og bange, men glade.
Efter det noget akavede cafébesøg besluttede vi i stedet at tage hinanden i hånden og gå en tur ud i tusmørket i København. Vi gik og gik og gik. Formentlig snakkede vi om graviditeten, om fremtiden og vores drømme. Vi snakkede om vores fortid og vores egne forældre, på godt og på ondt.
Mørket faldt på og kulden indfandt sig sammen med den stjerneklare himmel.
“Kig op” sagde Thomas, da vi stod et sted i Kongens Have.
Jeg kiggede op på stjernerne og følte mig pludselig som en del af noget meget, meget større. Som om mine behov og mit velbefindende ikke længere var mit hovedformål i livet.
Jeg kiggede tilbage på Thomas. Han havde sat sig på det ene knæ.
“Vil du gifte dig med mig?”
…
“Ja”
Jeg var ikke et sekund i tvivl. Kærligheden strømmede imellem os og fyldte natten i én stor lykkeboble. Jeg skulle ikke bare have et barn; jeg skulle også have et barn med den mand, som jeg nu også skulle giftes med.