Det er med børn, som med ideer; det er altid éns egne, der er de bedste. Oh well, næsten.
SMS: ”Skoven om en time?” Verdens bedste ide, fra moderen til to børn, som altså klart matcher mine egne, i sødhedsfaktor.
En sms, som blev til den dejligste gåtur sammen med nogle af nogle af de allerbedste sønderjyder jeg kender. Gåturen sprængte rammerne for idyl, da vi stavrede rundt om Gråsten Slot, som er omgivet af den smukkeste natur, med søer på alle sider, gamle egetræer, perfekt udskårne hække og de største rododendroner jeg nogensinde har set.
Wauw, manner!
Faktisk tror jeg det var min jomfrutur i den smukke have – i hvert fald som voksen. Det er helt klart en kæmpe fejl i min opdragelse, som jeg ellers tænker ”turned out quite well”, at jeg ikke for længst har slæbt min mand med i den überromantiske park. Seriøst, vi så et par på parkeringspladsen, som pænt hilste hinanden goddag, med hånden strakt langt frem foran kroppen – i ved, på den der lidt formelle, akavede måde; for så en halv time senere, at slentre rundt hånd-i-hånd. Det kan sgu noget og jeg er altså svært pjattet med den slags hverdagsromancer.
Min kære mand, som altid er nede med nyeste gadgets (og som for eksempel kan se youtubeklip om Apple Watch igen og igen, fordi han glæder sig så sygt meget til det udkommer), havde medbragt en selfiestang, som han lige akkurat har fået på et job. Det er så dumt med sådan en selvforherligende forlænget arm, men i virkeligheden også enormt sejt, at man sådan lige kan stable et gruppebillede på benene, uden at nogen behøver agere fotograf udenfor billedet. Det gør enhver juleaften så meget nemmere, og vi fik taget et gruppebillede, på den helt rigtige, lidt forkerte måde. Jeg er vild med det.
Det har været en megaskøn weekend og om lidt, vil jeg afslutte den med manerer og kværne resterne af den fuldstændigt absurd lækre Gateau Marcel, som vi i eftermiddags forkælede både smagsløg og sjæl med.
Godt jeg ikke fik lavet det der nytårsfortsæt!
God søndag.