Nu hvor der er flere end der kan være i hallen i en mindre jysk by, som følger mig på Snapchat, så tør jeg næsten garantere at også et par stykker af jer der læser med her, fik “fornøjelsen” af en temmeligt snaldret fru Buttenschøn i aftes, hvor jeg forevigede hvordan jeg blev fragtet i et barnesæde bag på en cykel, fra Christians Havn til Kgs Nytorv imens jeg snøvlende berettede om min oplevelse. For filan, fru Buttenschøn! Jeg undskylder til alle der har måttet se det. En på-vej-til-syv-hestes brandert er aldrig særligt klædelig; i hvert fald ikke til mig.
“Gudskelov” blev jeg derefter dog så fuld, at jeg fuldstændigt glemte at jeg er den lykkelige indehaver af en smartphone med stort set evigt internet og jeg snappede derfor ikke mere fra den aften, som skulle vise sig at blive en temmeligt (med meget) våd én af slagsen.
Arghmen altså, det var så sjovt og så godt og så perfekt, selvom jeg med garanti både dansede for grimt og sang for højt og fnisede alt, alt for upassende da jeg købte spandevis af chili-cheese-tops inden jeg tog hjem.
Av. Av. Av, mit hoved i dag, siger jeg bare.
Tømmermænd er aldrig sjove, men når man bliver vækket med et:
“MOOOOAAR!! Jeg er fææærdiiiiig”
Så er der sgu trumf på.