Fanderme så, om jeg lige har siddet right next to Mr. Clooney! Og voldflirtet med ham. Og gjort som om at han faktisk også var betaget af mig. Faktisk tror jeg han var det. Eller altså, voksfiguren af ham, ser da i hvert fald jævnt tilfreds ud, omend han ikke værdiger mig et blik.
Vi er endnu ikke stødt – sådan rigtigt – på nogle superkendisser i Hollywood – måske lige på nær Alanna Ubach, som altså var en del af selskabet til den der barbecue vi var til for nogle dage siden. Faktisk anede jeg ikke hvem hun var, indtil min gode husbond spurgte mig om jeg ikke havde set Legally Blonde, hvor hun spiller med. Oh my! Jeg har i mine teenageår set den film mindst tyve gange.
Skide sød er hun! Som alle andre i øvrigt, som jeg skrev om HER forleden.
Til gengæld har vi altså set alle kendisserne – og taget massevis af selfies – på vaskeægte turistmanér, på voksmuseum.
På voksmuseum hvor jeg forøvrigt ganske upraktisk, havde valgt at tage mine nye høje sko på, fordi jeg altså nægter at slentre ned ad Hollywood Boulevard i flade tæer. Hej hej, trædepuder!
Hollywood Boulevard er forøvrigt en gade i særklasse; jeg mener, det er én af de gader i verden, hvor det handler allermest om at blive set og alligevel går alle – bortset fra et par kinesere med en selfiestang kronisk velplaceret over hovedet til at forevige deres famøse slentretur – med blikket direkte imod fortovet og alle de velplacerede stjernefliser.
Jeg gjorde selvfølgelig det samme og opdagede kun hvad alle andre havde gang i, da jeg nær var snublet over én af de mange spiderman-imitatorer og derfor var nødt til at kigge op.