En drink i den ene hånd, et godt løftet øjenbryn og en veninde under armen – sådan så jeg ud, hver evig eneste friweekend i min studietid.
For ti år og to dage siden, blev jeg student fra Statsskolen i Sønderborg – skolen hvor det indtil ganske få år inden jeg startede, var alment accepteret at eleverne fik sig både en lur og en joint på loftet. Dér hvor alle os som var vilde med musik, kultur og korte gåafstande til både busstation og beværtninger, gik.
Egentlig havde jeg glemt datoen, men facebook afslørede den for mig, da flere af mine medstudenter fra den gang, gav sig til kende på dagen. Ti år. Det er himmelråbende længe, synes jeg.
Ganske vist er der sket en del i mellemtiden – jeg blev, for at nævne et par overskrifter: jordemoder, miss Danmark, boligejer (fem gange, sgu!), gift og mor – selvklart to gange. Men alligevel synes jeg at tiden er fløjet som en anden trækfugl i november.
Da jeg blev student, følte jeg mig enormt voksen. Verden kunne bare komme an og jeg stod klar med både tyske gloser, koralharmonisering og anekdoter fra oldtiden, iført studenterhue og hvalpefedt.
Et halvt år senere trådte jeg ind på jordemoderuddannelsen i Esbjerg og havde mit livs allerdejligste, følelsesladede og mirakuløse fest de efterfølgende år.
Nu står jeg her, ti år efter jeg blev student; knap ti år efter jeg startede på jordemoderuddannelsen, og håber på, at komme ind på mit nye drømmestudie. Sammen med alle de nyudklækkede studenter, som uomtvisteligt vil udgøre en større procentdel af holdsammensætningen. Jeg skal være sammen med alle de nyvoksne. Sammen med alle dem, som har scoret 12-taller uden lige. En præstation mit eksamensbevis selvsagt har været foruden. For til det, er jeg for gammel.
Jeg glæder mig og både tror og håber at jeg kommer ind, men det bliver sørensovs’me også mærkeligt, tror jeg. At skulle forholde mig til rus-ture og hormonel højborg (som ingenlunde skyldes graviditet, som jeg ellers ville være så-godt-som ekspert i at forholde mig til). Hvor jeg forestiller mig, at dagens højdepunkt er et ”snap” fra ”ham-den-søde” og hvor samtlige mandage bliver brugt i selskab med beretninger om weekendens strabadser i alkoholens tåger.
Jeg tænker en del på hvilken rolle jeg vil få på et nyt uddannelseshold og håber, at jeg kan holde næsen lidt for mig selv og undgå at blive hende med de gode råd og løftede pegefingre. Jeg håber, at jeg ikke er blevet alt for gammel. Og altså, hvis der sidder nogen derude, som har erfaringer med at være ”voksen” studerende, så send dem gerne min vej i en kommentar – allerhelst hvis det er gode erfaringer, som kan skyde en fin, tyk, stålsat pil igennem det prætummelum som begynder at holde hånd i min bevidsthed.