Jeg læste forleden en ganske underholdende klumme HER, hvor punkt nummer syv ud af elleve om ting ingen fortæller dig, før du bliver gravid, lyder sådan her:
Det er ret nemt at forveksle en prut med en baby.
Det der med at mærke livstegn fra den lille celledeling i maven er noget, jeg har set frem til med stor begejstring. Og så poppede følgende sætning op på min telefon i uge 18 fra den graviditetsapp, jeg har hentet: “De første bevægelser fra barnet mærkes som små bobler, der nemt kan forveksles med luft fra tarmene”. Exit rosenrødt slør! Jeg har dog efter et par uger lært at skelne prut fra baby. Det går fremad.
…
Og der vil jeg så bare lige tilføje, at jo da! Der kommer et tidspunkt i graviditeten, hvor du ikke længere er i tvivl om hvad der er baby og hvad der er prut, men når du så engang ikke længere er gravid, så skal jeg da lige love for at tvivlen kan komme susende tilbage, som var den en måge der havde fået øje på en halvgnavet thebolle i sandkassen. Også selvom man i virkeligheden godt ved at man ikke er gravid, så kan det altså ind i mellem alligevel godt føles sådan… Ikke?