Sponsoreret indlæg
Så er Fru Buttenschøn sgu kommet på opgave! En opgave jeg faktisk var en lille smule mådeholden med at sige ja tak til – simpelthen fordi jeg helst ikke vil sige ja til at skrive indlæg her på bloggen om noget jeg ikke forventer at jeg kan skrive pænt om. Gode folk fik mig dog overtalt og jeg må sige, at jeg er positivt overrasket.
Produktet jeg har testet, er den nye epilator Braun Silk 9, som altså, hvis nogen ikke ved det, er sådan en dimmer, som river hårene ud med rod. OH MY, tænkte jeg! Jeg har jo tidligere postet et rædselsindlæg om en kvinde som på allerværste vis forsøgte sig med at rive egne uønskede hår af. Godt nok med voks, men alligevel. Jeg kunne lige se mig selv stå der med et ben velplaceret på toiletkummen, for så at falde med hovedet direkte ned i den i det skrig af smerte jeg forstillede mig at epilatoren ville volde mig. Sådan gik det heldigvis ikke.
Jeg har endnu kun brugt epilatoren en enkelt gang for godt og vel en uge siden og altså, jeg har ikke haft skyggen af hår på benene siden. Det er intet mindre end fantastisk. Særligt når man, som jeg, har besluttet, at gøre lidt ekstra ud af hverdagslooket. Det er nemlig som om jeg ikke kan føle mig sådan rigtigt lækker, medmindre min krop og hud også er nogenlunde velplejet. Og altså, benene barberet – eller i dette, meget bedre tilfælde, epileret. Når min krop er velplejet og jeg kan føle mig lækker fra inderst til yderst, har jeg, med fare for at lyde enormt overfladisk, altså et godt udgangspunkt for at få en god dag. Jeg føler mig ovenpå og klar til at møde verden på en god måde, hvad enten den indebærer lange køer i supermarkedet, overload af lortebleer, udsolgte biografbilletter eller hår i maden. Jeg kan klare det meste.
Som forventet, stod jeg med et ben placeret på toiletkummen og startede med svedige håndflader epilatoren. AV! Udbrød jeg lige i sekundet jeg satte den på benet. Vidst nok mest fordi jeg blev overrasket. Men jeg faldt altså hverken for- eller bagover og jeg klarede lige begge ben på 10 minutter. Og selvom jeg selvfølgelig ville lyve, hvis jeg sagde at det var en fornøjelse sådan at få trukket hårene ud, så gjorde det altså ikke mere ondt, end når min baby giver mig kærlighedskys på min rigeligt solbrændte nakke. Og lad mig gentage – der har ikke været skyggen af hår siden. Det er fuldstændigt vidunderligt og jeg er temmelig sikker på, at epilatoren bliver min nye bedste hårfjerningsven. Den er nem at bruge og fjerner alle hårene i ét enkelt strøg, så processen bliver lynhurtig og dermed vældig mor-venlig.
Jeg kan ret godt lide at bruge den eksfolierende børste, som følger med. Det er a little piece of heaven, at køre den langsomt rundt på huden, for at fjerne døde hudceller og efterlade huden en engleberøring værdig. Man kan, for at opnå endnu bedre resultat, bruge den sammen med en scrub, som jeg altså i dén grad kan anbefale. Mine ben har sjældent været så bløde som de er lige nu. Braun Silk 9 får altså grønt lys herfra og jeg glæder mig over, at min vise-ben-sæson allerede er skudt i gang, nu hvor jeg ikke behøver tænke over at barbere ben hver dag, for at føle mig velplejet.
Udover epilatoren og eksfolieringsbørsten, følger der også et barberingshoved med, som lynhurtigt giver en tæt barbering på de steder, hvor man – som jeg – ikke lige synes epilatoren behøver komme i brug. Ret nemt og ret smart, synes jeg.
Jeg har været så heldig at få lov til at udlodde et sæt magen til mit til en heldig læser. Alt I skal gøre for at deltage er, at skrive en kommentar her, under indlægget, hvor I fortæller om hvad der er vigtigst for Jer, når I skal føle Jer velplejede? For mig, er det noget med at have glatte ben, to lag mascara og nylakerede negle. Simple, but good.
Det er mega nemt at deltage og jeg er altså svært begejstret for præmien, så giv den gas damer!