Energiforladt sidder jeg ved computeren, med min halvtomme, plettede kaffekop ved min side, med udsigt til mine drenge, som tager middagslur og læser historier. Mit energiniveau matcher vel den irriterende rest i en næsten tom shampoo. I ved, det allersidste, som man godt ved er der, men som man ikke kan få ud af flasken, uden at hælde vand i og gøre det til noget tyndt sjask.
Nogen var vågen sådan virkelig meget i nat. Virkelig meget. Nogen holdt naturligvis nogen andre vågne. Og nogen andre, var så mig. Og min mand.
For pokker, hvor er jeg træt af søvnmangel. Det gør mig ugidelig og doven. Selv i formiddag på biblioteket med min store dreng, fandt jeg mig selv dvælende et sted nede mellem ”Find lykken med Feng Shui” og ”Ornitologi for nybegyndere”, på trods af, at jeg i virkeligheden var på udkig efter nogle bøger, som kunne inspirere mig til at skrive en killer levnedsbeskrivelse til min kvote 2 ansøgning.
Jeg synes det er ret svært med den der motiverede ansøgning.
”Hej, mit navn er Cana og I skal vælge mig frem for de tusindvis af andre ansøgere, tak”. Det er sgu ikke helt ligetil. Ikke fordi jeg ikke er motiveret, men fordi jeg har svært ved at manøvrere i alt det jeg har at bidrage med. Jeg tror jeg har hvad der kræves, for at komme ind, men det er enormt svært, at få det hele kogt ned til 1½ A4-side.
Det kræver virkelig meget tankevirksomhed – som jeg i mit søvnunderskud har en lille smule svært ved at producere.
Det er forøvrigt også noget underligt noget, sådan at skulle sælge sig selv. Tænk nu, hvis ingen gider købe.
Vi satser, som jeg skrev om HER, hele butikken på at jeg kommer ind på studiet og de fleste dage er jeg overbevist om, at det er det helt rigtige at gøre. Hvis man ikke, ind i mellem ryster posen og satser stort, sker der ingenting. Ingenting. Det er det værste jeg ved. Alligevel kan jeg, på en gråmeleret dag som i dag, godt få en pre-fornemmelse af den mavepuster, som venter, hvis nu jeg ikke kommer ind. Min mand tror så meget på mig, at han endnu engang lader mine behov sætte dagsordenen og geografien for vores fremtid, og hvor håber jeg dog bare, at jeg ikke kommer til at skuffe ham. Og alle de andre, som tror på mig og bakker os op i vores beslutning.
Godt vi har masser af kaffe.