Gratis fragt ved køb over 499 DKK

image

Da jeg spurgte Thomas om det var okay at jeg tog en lang dag på kontoret, var det selvfølgelig med det formål for øje, at jeg skulle få skrevet en pokkers masse blogindlæg. Jeg skulle samle tankerne og være effektiv. Men på én eller anden måde, sidder jeg her, klokken 16.30, to timer senere end jeg normalt ville gå hjem og har stadig ikke rigtigt fået skrevet noget. Det virker ligesom ikke rigtigt for mig i dag.

Man skal jo heller ikke skrive bare for at skrive” 

Det er svært at lade være med at skrive når jeg både er vant til det, elsker det og i virkeligheden har rigtigt meget på hjerte hele tiden, men når det lige præcis er som i dag, så er der jo for pokker noget rigtigt i at man ikke skal skrive bare for at skrive. Og lige i dag, vil jeg faktisk meget hellere læse, end jeg vil skrive. Derfor håber jeg at I vil give mig noget at læse om. Jeg vil nemlig gerne opfordre jer til at fortælle mig om jeres dag. Om det sjove lille øjeblik, eller om chefen der var sur, om kaffen der blev kold, om patienten der blev rask eller blæsten som hjalp jer hjem lidt hurtigere end I plejer. Anything -nærmest ligesom en sms I kunne finde på at sende til jeres veninde – noget der handler om jer selv.

Please, jeg håber at I har lyst til at bruge to minutter på at skrive, for jeg er temmeligt overbevist om, at de allerbedste til at give mig både inspiration og smil på læben lige nu, er jer <3

… Og så vil jeg pakke sammen på kontoret for i dag og glæde mig til at læse jeres kommentarer senere.