Jeg er blevet invaderet. Af voldsomt hævede bihuler og en dertilhørende dundrende hovedpine. Fuck my life. Jeg har slet, slet ikke tid til at være syg-ish nu. –Ish, fordi man, i min verden, ikke er syg, medmindre der er opkast eller feber involveret. Det gør det sådan set bare endnu værre; At jeg ikke engang kan hente pity-points hos mig selv. Til gengæld har jeg ingen mascara på. Eller voks i håret. Men derimod en fint hævet højre side af ansigtet. Snotansamlinger, kan man vel kalde det.
Derfor er jeg gået all-in på at blive rask i en fart, så jeg kan komme i omdrejninger inden den der fødselsdag, i ved nok. Og med all-in, så mener jeg i virkeligheden bare, at jeg her til morgen, byttede min forankrede ledsager, min morgenkaffe, ud med en kop kamillethe. Det resulterede selvklart i, at jeg inden klokken var blevet 9:30, havde forværret min hovedpine gange tusind, fordi jeg var i totalt koffeinunderskud. Pokkers. Kaffe hermed inhaleret, sammen med en halv plade king size Marabou og endelig sover min baby. Og jeg er stadig for slatten til at lave noget som helst andet, end at stirre ind i en væg.
Hej hej, to timers effektiv alenetid.