Selvom jeg ville ønske at jeg med ro i sindet kunne skrive at alting altid er lutter lagkage herhjemme hos os, så gør jeg det ikke. Det ville være en stor, fed løgn. Også selvom dage som i dag – hvor Thomas og jeg har spist frokost i solen foran Torvehallerne og hvor vi, siden vi hentede drengene, har siddet i gården og nydt både varme briser, legende børn og hjemmelavede pizzaer – gør at alting føles let.
Det har været nogle drøje måneder hvor Thomas har været mere væk end han har været hjemme og hvor jeg samtidig selv har trådt lidt vande i forhold til hvad pokker jeg vil med mit fremtidige arbejdsliv. Ikke fordi jeg ikke længere vil blogge, men fordi jeg har været temmeligt meget i tvivl om hvordan udformningen skulle være. I en lang periode troede jeg, at jeg skulle rykke bloggen væk fra Bloggers Delight og jeg har vitterligt brugt meget krudt på at finde ud af hvad pokker jeg skulle i stedet. Samtidig har jeg fiflet med tanken om at holde foredrag, men har været usikker på om hvad. Skulle jeg holde mig til min faglighed og henvende mig til gravide, nybagte forældre og spirende jordemødre? Eller skulle jeg bruge mig selv som eksempel og inspiration i forhold til at turde tage chancer i livet og overkomme kriser både i mit eget liv såvel som i mit parforhold? Og hvor pokker skulle jeg gøre af mig selv, sådan rent fysisk? Trangen til kollegaer har i de seneste måneder meldt sig og jeg har smidt en masse tanker efter, om jeg mon skulle finde mig et bi-job, for kollegernes skyld, eller om jeg måske skulle gøre alvor af den tanke der har fyldt, lige siden jeg sprang ud som selvstændig og søge en kontorplads?
Heldigvis lader det til, at en del af det, begynder at falde på plads. Jeg har besluttet at blive hængernde her hos Bloggers Delight og alene dét, har givet mig en indre ro, som tillader mig rent faktisk at lægge min energi dér hvor jeg synes der er sjovt; på at skrive – og på min familie, ikke mindst. Samtidig flytter jeg i løbet af de kommende måneder ud af mit lille hjemmekontor i soveværelset og ind i et vaskeægte kontor, hvor jeg sandet benhårdt på at få nogle søde kollegaer og lidt bedre struktur på min hverdag, som ærligt talt sejler en lille smule lige nu, hvor jeg i løbet af en arbejdsdag ofte både vasker tøj, støvsuger, handler ind og bruger lidt for meget tid på alt muligt andet end på mit arbejde, som jeg i virkeligheden synes er herreskægt, når bare jeg har tid til det.
Det ér ikke altid lutter lagkage og det er på ingen måder let, men jeg er sikker på at der er noget både godt og spændende i vente og så vil jeg med glæde høre jeres input, hvis I brænder inde med idéer, tanker, skulderklap eller konstruktiv kritik. Det er trods alt jer der i sidste ende afgør min fremtid, for uden jer, var der ingen mig – i hvert fald ikke i bloggersammenhæng.