Jeg ved godt at det her kommer til at virke helt vildt “for-godt-til-at-være-sandt-agtigt” og som noget onde tunger kunne finde på at tro, at jeg kun skriver fordi jeg har fået penge for det, men det er altså sådan her jeg har det og jeg håber virkelig at I vil læse videre, for jeg er ret sikker på, at det kan komme til at gøre en ret stor (og god) forskel for hvordan mange af jer kommer til at holde ferie fremadrettet. Det har det i alle tilfælde gjort med mig! Jeg har nemlig så meget optur over Eliza was here og deres koncept, som i sin simpelhed går ud på at de sørger for fly, lejebil og indkvartering på steder som ingenlunde er overrendt med turister, at jeg ikke er et sekund i tvivl om, at jeg kommer til at rejse med dem igen. Forhåbentlig allerede til sommer, hvor jeg bare lige skal have styr på noget logistik i den lille skilsmissefamilie, inden jeg kan bestille – ellers havde jeg gjort det for længst. Ærligt.
Elizas motto er “når alle andre drejer til højre, drejer jeg til venstre” og jeg er pjattet med det! Jeg er pjattet med at det ikke er dét som “alle andre” gør, uden at gå det mindste på kompromis med kvaliteten, for selvfølgelig er venstre hverken værre eller bedre end højre. Venstre er bare noget andet. Ligesom rejserne med Eliza was here har vist sig at være det for mig, i alle tilfælde.
Vi ankom søndag formiddag til lufthavnen i Malaga, hvor vi, efter en lille smule forvirring (hos mig) fandt frem til vores udlejningsbil, som stod klar til os. Manden i butikken prøvede på at prakke mig en større bil og noget GPS-værk på, men Eliza was here, havde hjemmefra forberedt mig på, at jeg altså ikke behøvede at sige ja tak til deres prangende “tilbud” (mod ekstrabetaling, selvfølgelig), hvorfor jeg afslog og vi satte os ud i en fræk lille golf med smaddergodt optræk og lige akkurat plads til vores to kufferter i bagagerummet. De fleste havde nok syntes det var en god idé med noget GPS, men jeg er sådan én der elsker selv at finde vej – og så har jeg fri data i hele europa på min iPhone, så hvis nu det skulle gå helt galt, kunne vi selvfølgelig bruge den som livline. Det gik heldigvis fint og et par timer senere holdt vi på en parkeringsplads for foden af en lille bitte, sværtfremkommelig og helt hvidkalket by i bjergene ved den spanske sydkyst. Vi ringede, efter anvisningen fra Eliza was here, til husværten, som få minutter efter kom kørende i en lille golfvogn og samlede os op og kørte os igennem de smalle gader, imens han fortalte om byen og viste os de vigtigste steder at kende til. Torvet, bageren og de små caféer, som var fyldt med hvad der helt åbentlyst synes som den lokale befolkning, for eksempel.
Nede for enden af en lille smal vej ankom vi til “vores hus” Casas Ojen og manner, sikke et hus! Og sikke en by, som i hvert fald på denne tid af året var fuldstændigt blottet for andre turister end os.
Vi tilbragte fire dage i Casas Ojen, hvor vi blandt andet besøgte Marbella nogle gange. Marbella er, til jer der ikke kender det, en meget turistvenlig kystby, med de skønneste strande, masser af restauranter, fine legepladser og gode shoppingmuligheder. Derudover slentrede vi lidt rundt i Ojen og var en hel masse i vores hus. Eller altså, på tagterrassen, hvor drengene tegnede kopier og legede med balloner og Jens lærte at spille 500. Tænk sig, at han er så stor nu! Det fatter jeg nærmest ikke…
Det var fire virkeligt, virkeligt gode dage. Huset var så overdrevet lækkert og hvis jeg kunne, ville jeg flytte ind et par måneder om om året. Som et minimum. Og okay, tage et spanskkursus, for der er altså ikke sååå mange af de lokale, der taler engelsk, men fordi jeg ingenlunde er for fin til at bruge store fagter når jeg taler, gik det heldigvis ret godt an.
Efter en sidste tur på stranden, satte vi kurs lidt længere ind i landet og bjergene, mod Casas de Montejaque, som ligger anderledes afsides og usædvanligt smukt! Her blev vi taget imod af den meget imødekommene vært, som bød os på byvandring og gode anbefalinger til området, som dog – indtil næste uge – stadig “sover”, som hun kaldte det. Den officielle sæson starter først om en uges tid, hvorfor vi desværre var “ramt” af at rigtigt meget var lukket for vinteren. Heldigvis havde vi også her en skøn, skøn, skøn tagterrasse, som lå i perfekt læ for vinden, således vi faktisk kunne ligge og slikke sol, til trods for at temperaturerne ikke sneg sig stort over 17-18 grader. I virkeligheden passede det os helt perfekt, at være et sted hvor tempoet helt og ganske givet var sat ekstra meget ned, og selvom husets stand ingenlunde svarede til huset i Ojén, så var det autentisk og charmerende – og helt vildt dejligt, at føle sig lidt “lokal” på sin solferie.
Hvis – eller når – jeg skal afsted igen vil jeg uden tvivl foretrække at tage til Casas Ojen af de to steder, men hvis nu jeg havde lidt større børn, som kunne komme med ud og klatre, rafte og alt den slags, så ville jeg klart tage også overveje at tage tilbage til Casas de Montejaque, som byder på virkeligt gode muligheder for aktiv ferie i den meget, meget smukke natur. Sidstnævnte er i øvrigt også virkeligt billigt – jeg tjekkede lige at man i april måned, hvor jeg forestiller mig at temperaturen og vejret i det hele taget må være perfekt, fx kan få 6 dage (inklusiv fly og bil) for en familie på 4 for under 9.000.- (se bare HER). Der findes selvfølgelig også et hav af alle mulige andre steder, man kan rejse til sammen med Eliza was here og mit bud er, at langt de fleste er federe end det meste I kan se alle destinationer og indkvarteringsmuligheder HER.
Jeg siger bare, at jeg i hvert fald synes at det giver meget god mening af og til at dreje til venstre, når alle andre drejer til højre.