Heldigvis har der i de senere år været en stigende tendens til at “der skal være plads til alle” når det kommer til måder at være mor på. Jeg formoder – uden at jeg forsøger at være unødigt selvfed – at blandt andet mommy-blogs har været med til at gøre det mere og mere acceptabelt at træde lidt ved siden af sundhedsstyrelsens anbefalinger, fordi vi jo for pokker allesammen er forskellige. Vi lever forskellige liv, har forskellige børn, forskellige værdier og helt, helt forskellige behov.
Selvfølgelig er det mest optimale den situation hvor alle de velmenende anbefalinger falder os naturligt, hvor vi ammer fuldt ud i seks måneder og hvor vi – selvfølgelig – ikke introducerer vores børn for slik før de når børnehavealderen. Hold kæft, hvor ville det være godt, hvis dén slags bare faldt os alle naturligt.
Men sådan er det jo ikke.
Jeg har for eksempel kun ammet mine børn fuldt ud i fire måneder – med Jens, fordi det så vidt jeg husker dengang var anbefalingen, og med Peter fordi jeg simpelthen ikke producerede mælk nok, på trods af omtrent 8 timers amning hver dag. Begge børn spiser også slik; Jens gjorde det først temmeligt sent, hvorimod Peter ikke engang var fyldt et år, før han havde smagt både chokoladekage, is og en enkelt vingummi i ny og i næ. Til gengæld er der ingen af dem, som drikker sodavand – men det giver selvfølgelig kun mening, fordi hverken Thomas eller jeg drikker sodavand til dagligt.
Men jeg blander mig sgu da ikke i hvordan andre gør det. Alle forældre træffer valg for deres børn og med mindre de valg er deciderede farlige for børnene, så synes jeg ærligt talt at vi skal blande os udenom. Noget jeg faktisk også var ganske overbevist om at de fleste af os gjorde.
Og så alligevel så jeg i dag på instagram, at den velkendt tv-personlighed, Mascha Vang, mommy-shamede alle de mødre som – gud forbyde det – havde tænkt sig at købe deres børn en julekalender med økologisk tørret frugt, da hun på instagram viste en kalender frem med teksten “så er man altså den ondeste speltmor fra helvede (aka Østerbro) hvis man køber den #stakkelsunger“.
Seriøst?!
Jeg blev simpelthen så forarget og ærgelig, da jeg så det. Tænk sig, at bare fordi det efterhånden er blevet socialt acceptabelt at vi allerede fra børnene er små giver dem både slik og sodavand, at det så skal gøres til noget dårligt, at nogle vælger et sundere alternativ. Hold kæft, hvor bliver jeg træt, altså.
Mine børn elsker tørret frugt og for dem, er jeg faktisk overbevist om, at en julekalender med tørret frugt ville falde i ligeså god jord, som én med chokolade.
Tænk hvis det samme opslag var blevet lavet med modsat fortegn. Hvis én have postet et billede af en kinder-chokolade-kalender og skrevet “så er man altså den ondeste sukkermor fra helvede hvis man køber den #stakkelsunger”. Så skal jeg love for at der havde været ramaskrig, for hvem i alverden kan dog tillade sig at sige, at man er en dårlig mor, hvis man giver sine børn et enkelt stykke mælkechokolade hver morgen i december.
Selvfølgelig er man ikke en dårlig mor, bare fordi man – uanset årsagen – har tænkt sig at give sit barn en julekalender med økologisk tørret frugt. Ligesom man ikke er det, hvis man giver sit barn én med chokolade og jeg synes ærligt talt at det er helt pinligt, at nogen stadig føler sig berrettigede til at kalde andre for onde mødre fra helvede, på baggrund af et valg de har truffet omkring deres børns kost.
Skal vi i stedet ikke hellere prøve at gøre vores bedste for at favne hinanden og acceptere, at vi alle lever forskellige liv, har forskellige børn, forskellige værdier og helt, helt forskellige behov – også når det kommer til sukkerpolitik i december.