Pisseflot! Så var jeg lige lidt overskudsagtig og tog i IKEA sådan en dag i industriferien – dét sted, hvor resten af Sjællands proletariat tilsyneladende også havde tænkt sig at være – for at købe et par småting til nogle af de møbler vi, efter planen, får leveret i morgen.
Alt gik godt. Jeg fik shoppet nogenlunde effektivt og godt og kom af med lige under en femhundredelas og jeg kom ud af den store blå-gule dør, med en tilfredshedsfølelse over ikke at have ladet mig friste af 10 snickers for 39.- eller pølser, softice eller kanelsnegle. “Lev sundere” går bedre end forventet.
Jeg kom ud i parkeringshuset hvor ganske kaos herskede. Smilende og lettet over at jeg hverken skulle bakse med tunge møbler eller gå for langt efter bilen, satte jeg mig ind, satte nøglen i, drejede og skulle bakke ud. BANG! Fuck. My. Life.
Et øjeblik troede jeg fanderme at jeg var kørt ind i nogen. Bilen var blokeret og jeg frygtede det syn der skulle møde mig når jeg kom ud af bilen for at inspicere skaderne.
Nothing. Altså, ingenting. Der var ingenting hverken under, bagved eller overhovedet tæt på bilen. Gudskelov!
Manden i bilen bag mig, som utålmodigt ventede på at overtage parkeringspladsen, rullede med øjnene af mig og trommede med fingrene i vinduet. Oh well, jeg gav den endnu et forsøg. Nothing. Min bil – eller altså, Thomas’ bil – kan ikke bakke og jeg holder på én af Københavnsområdets mest propfyldte parkeringspladser og venter nu på autohjælp. Og overvejer om jeg alligevel skal gå ind og købe en kanelsnegl. Jeg har allerede købt både snickers og hotdog.
Det var aldrig sket, hvis jeg var kørt i min egen lille gule Opel Corsa, som jeg forøvrigt har sat til salg mega billigt HER, hvis nogen skulle være interesserede i den slags.