Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Skærmbillede 2016-02-14 kl. 22.26.37

Billede fra Thomas’ instagram @buttenschon

Selvom vi har hængt sammen, som var vi fæstnet med superlim, siden jeg kom hjem lørdag formiddag, så tager jeg lige en dag (eller to) mere sammen med mine drenge. Peter er blevet sløj og Jens trænger bare til at være hjemme, ovenpå en hel uge uden sin mor.

Egentlig havde jeg set frem til at skulle være alene, til at arbejde og til at snige mig igennem den lange liste af emails der har hobet sig op, imens jeg har været i Afrika, fordi jeg, når alt kommer til alt, er fyldt op af indtryk, som jeg endnu ikke har haft tid til at lade bundfælle, fordi jeg hele tiden har skullet være noget for nogen. Jeg har ikke haft tid til at tænke, reflektere og mærke efter, hvordan jeg egentlig har det, med alt dét jeg har oplevet. Alligevel vil jeg hundrede gange hellere være sammen med mine børn og jeg vil gøre mit allerbedste for at nyde, at jeg rent faktisk har muligheden. Jeg er – fordi en sløj 1-årig her på matriklen betyder massiv søvnfrarøvelse – i øvrigt også alt for træt til andet, men det er ligesom sekundært, ik’?

Jeg vil lege, nusse, kysse, se film, drikke kaffe, forsøge at snige mig til en lille lur og nyde, nyde, nyde. Og så vil jeg håbe, at I som læser med, får en umanerligt dejlig mandag. Selvom der er gråt derude, så tegner dagen allerede ret godt, synes jeg.