Egentlig så forstår jeg det ikke. Hvorfor mandag har så forfærdeligt et rygte og hvorfor de sociale medier så sandt som at solen altid skinner oppe over skyerne, bliver plastret til med hvor uretfærdigt det kan føles at skulle ud af sengen mandag morgen.
Bevares, jeg forstår selvfølgelig godt at weekender for de fleste er noget vi værdsætter højt, hvor vi har tid til at gøre flere af de ting vi godt kan lide og hvor vi har tid til at være sammen med vore venner og familier. Selvfølgelig forstår jeg det.
Men jeg kan faktisk ret godt lide mandage også. Starten på en ny uge, hvor jeg ovenpå en weekend, typisk glæder mig til at komme igang med nogle af de tanker og ideer jeg har fået imens jeg har holdt fri.
Kald mig bare optimist eller måske ligefrem irriterende, men jeg kan virkelig godt lide at gøre en dyd ud af at gøre min mandag god. Især inde i mit hoved, for der ér sgu da ikke noget værre end at starte ud med at synes noget er dårligt. Så er det i hvert fald op ad bakke at gøre det godt.
I dag har Cecilie og jeg den allerførste “rigtige” dag i vores nye kontor. Her er stadig rungende tomt, lige bortset fra den nespressomaskine, som Cecilie gudskelov har været så kløgtig at tage med som det første og det bord og den ene stol, som Thomas hjalp mig med at flytte ind i sidste uge. Det føles godt og rigtigt og som starten på både en god uge og en god fremtid. Jeg er fan af mandag. Især i dag.