Gratis fragt ved køb over 499 DKK

img_6710

ikke-navngivet-5

På trods af det faktum at jeg faktisk aldrig har følt mig som sådan én der trivedes super godt i selskab med mange andre kvinder på én gang, så har jeg alligevel formået at bruge næsten hele mit voksne arbejdsliv i kvindedominerede erhverv; først som jordemoder og nu sidenhen som blogger, hvor jeg ovenikøbet har etableret et kontorfællesskab, hvor vi (selvfølgelig) kun sidder kvindelige bloggere. Okay, på fødegangen sad jeg selvfølgelig primært på en fødestue hvor der ofte kun var den fødende, hendes partner og mig tilstede, ligesom jeg i mit lille blogunivers trods alt også primært arbejder “for mig selv”, men kaffepauserne og de kollegiale samtaler er trods alt alligevel i selskab med andre kvinder. Som det sig naturligvis hør og bør på en kvindearbejdsplads, som jeg pludselig i dag, efter et temmeligt kikset besøg fra en elektriker, fik øjnene op for, må være noget ganske andet, end en arbejdsplads fyldt med – eller bare delvist fyldt med – mænd.

Man ved man er på en kvindearbejdsplads når:

Der altid er friske blomster, men aldrig udluftet i radiatorerne [tror jeg – i hvert fald dét med blomsterne]

Der skal en elektriker på besøg for at konstatere at årsagen til strømafbrydelsen var et par sikringer, der skulle skiftes [true story!]

Der bliver snakket ret meget om babyer [både på en fødegang og på et bloggerkontor!]

Der bliver snakket meget om tissemænd [mest dickpics]

Der bliver snakket usædvanligt meget om menstruation [ja…]

Badeværelset bugner af dullegrej [pånær toiletpapir, som fucking altid mangler]

Det er underordnet om man kommer med eller uden make-up/bh [free-the-nipple]

Beslutninger om vægfarver bliver enstemmigt vedtaget [lyserød væg FTW – se farvekode her]

Plakaterne bliver hængt op med tape [monteringstape – skide smart!]

Man rent faktisk bruger tid på at diskutere om denne eller denne kjole er pænest [jeg synes selvfølgelig denne]

Det på ingen måder er upassende at troppe op i kort kjole [okay, det her er mest bloggerkontoret, ikke så meget fødegangen]

Tonen til tider bliver mere lummer end på et værksted [Eeeeeeej, det passer da ikke!]

[Jo, det gør]

Chokolade er næsten ligeså kærkomment som en lønforhøjelse [Okay, mest fødegangen, men kun fordi lønforhøjelsen alligevel umulig der]