Om et par timer kommer nogle af vores venner forbi og jeg glæder mig som en sindssyg – selvfølgelig fordi de kommer, men mest af alt, fordi de kommer for at hente nøglen til vores lejlighed, som vi forlader de næste otte dage, imens de bliver og passer godt på den så længe. Vi forlader København og rejser til Dubai og jøsses altså, hvor jeg glæder mig.
Heldigvis viste natten sig at blive temmeligt meget bedre end de foregående par stykker, hvor jeg med lidt god vilje har fået sammenlagt fire timers søvn per nat og jeg kan nu forhåbentlig koncentrere mig lidt om at få pakket de sidste ting i kufferten, inden vi drøner afsted.
Det har simpelthen været intet mindre end en genistreg at komme hjem fra Nepal på en fredag, for så at holde tre fridage herhjemme, inden vi rejser på familieferie, fordi både jeg og børnene på dén måde får tanket op på noget af alt det nærvær vi mistede i sidste uge og jeg er på den måde kæmpe af overkompensation.
Vejrudsigten siger – irriterende for jer og godt for mig – at der bliver solskin og 25 grader og jeg kan allerede se, hvordan jeg skal ligge under en parasol på stranden og kigge på mine børn, som henter spandevis af vand, som de hælder i et hul, som konstant synes at suge alt væde til sig. Jeg glæder mig måske særligt meget, fordi både Jens og Peter nu er så store, at de begge kan give udtryk for deres behov og at det alt andet lige, med årene, er blevet lettere og lettere at være deres forældre. De kommer til at have en fest og når de har dét, så har jeg det samme. Dét bilder jeg i alle tilfælde mig ind og så må mine lyserøde drømme briste, hvis det viser sig ikke at holde stik.
Jeg kommer formentlig ikke til at blogge så pokkers meget direkte dernede fra (hvis altså, jævnfør mine nytårsintentioner, jeg kan finde ud af at lade være), men til gengæld har jeg planlagt en masse indlæg til jer om alt muligt andet i de kommende mange dage – blandt andet kommer der en lille serie med videodagbøger fra min tur i Nepal, som jeg håber at I vil se med på. Der er både lidt af det sjove, lidt af det hårde og lidt af hvor usandsynligt smukt og grimt landet er på én og samme tid.
For nu, håber jeg bare at I får en knaldgod start på ugen – I fortjener det! Og jeg håber, selvom temperaturerne ikke tilnærmelsesvist indbyder til badevejr, at solen kommer til at skinne på jeres næser og at I giver jer selv lov til at spise dét I har allermest lyst til – måske bare en mundfuld, hvis I er på kur.