Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Det er jo ikke ligefrem fordi det flyder over med østrogen hjemme hos os, hvor jeg er det eneste hunkønsvæsen i en husstand på fire og jeg går derfor og fifler med tanken om ikke vi skal have os en lyserød væg.

I know, det er måske en lille smule skørt, med jeg tænker samtidig at det er en virkelig fin kontrast til playmobilfigurer, guitarstativer og superhelte, som ellers pryder store dele af vores lille hjem.

Efter jeg har rykket mit kontor ned i Andedammen, har vi ikke længere behov for at have kontorplads i soveværelset og med et samlet kvadratmetertal i lejligheden på 84, betyder inddragelsen af de 2 kvadratermeter hjemmekontor alligevel en del, så jeg har besluttet – i samråd med Thomas, naturligvis – at vi skal have rokeret lidt rundt i soveværelset, hvor jeg tænker, at den lyserøde væg godt kunne komme i spil.

Thomas grinede lidt af mig da jeg foreslog ham idéen, men efter at have lavet et lille “sådan-kunne-det-måske-komme-til-at-se-ud-billede” i photoshop, blev han alligevel lidt lun på idéen.

Hvordan vores soveværelse ser ud nu:IMG_0594

Hvordan vores soveværelse kunne kommet til at se ud:soveværelse1

– AFFILIATE LINKS –

Plakater: HER / HER / HER

Puder: HER / HER / HER

Hvad siger I? Er den lyserøde væg go eller no-go?