Min store dreng har været hos tandlægen. Et besøg han i dagevis har glædet sig til. “Jeg håber sådan, at Karius og Baktus også bor i mine tænder”
I mit stille sind håbede jeg naturligvis det modsatte, men nænnede ikke at sige det til ham, fordi det bare var så megasødt at han allerede i en alder af 3 år, ønsker sig roomies.
Heldigvis havde de små banditter ikke været på besøg og jeg kunne lade skuldrene falde, efter de nervøst havde siddet oppe omkring ørerne på mig, fra det sekund min dreng lagde sig i den automatiske stol. Jeg ved ikke hvad det er, men tandlæger giver mig altid en kæmpe præstationsangst – tænk nu hvis jeg ikke har været grundig nok med tandbørsten. Det ville da være for pinligt! Selvom jeg selvfølgelig godt er klar over, at min mundhygiejne er helt fin, bliver jeg altid lidt pinlig over at skulle gabe høøøøøjt op. Det kan nærmest sidestilles med en tur hos gynækologen – man aner intet, men håber inderligt på at alt er i skønneste (!) orden.
Den veloverståede tandlægetur skulle fejres med kage. Ja sgu!
Min dreng beordrede smølfekage, som altså blev noget af en freestylekage, med verdens grimmeste smølfefjæs, men for pokker hvor var den god. Så god, så den endte med at udgøre det for frokost.
En frokost som i ren dovenskab (og fordi kagen indbød til at snacke lidt hele eftermiddagen), blev nærmest direkte afløst af en tur på den gyldne til aftensmad. Kald mig bare proletar, men McDs chili cheese tops smager jo seriøst lækkert. Altså, sådan helt vildt godt. Jeg er overbevist om at jeg sagtens kunne leve af dem. Til gengæld sidder jeg nu mæt, henslænget som en anden luddoven gammel perserkat, med håret strittende i alle retninger, efter at have haft en dreng godt begravet i den ene armhule og en anden liggende på min mave, imens efterfødselsdunken (som man vel sagtens kan kalde den her 8 måneder efter fødsel og efter alt for mange chili cheese tops) er godt på vej den forkerte vej udover buksekanten.
Hvis nogen vil give sig i kast med den regnbuefarvede smølfekage, er her en opskrift:
Lime-marcipankage
2 æg
200 gram sukker
100 gram revet marcipan
150 gram mel
2 tsk bagepulver
1 knivspids vanillepulver
40 gram smør
Saft og skal fra 1 limefrugt
Glasur
Indkogt saft af 2 limefrugter
Flormelis
(Blå frugtfarve)
Æg og sukker piskes luftigt.
Mel blandes med bagepulver, vanillepulver og marcipan og blandes i dejen, sammen med det smeltede og afkølede smør.
Dejen hældes i en smurt og melbanket springform og bages indtil kagen er gennembagt; cirka 30 minutter ved 170 grader.
Når kagen er færdig og afkølet kan den betrækkes med glasur.
Tip: hvis du vil lave en regnbuefarvet kage, så del den færdige kagedej op i skåle svarende til det antal farver du vil bruge og farv dejene separat. Hæld så én farvet dej i springformen ad gangen – hver farve oveni den forrige, uden at smøre noget ud – så vil kagen blive regnbuefarvet efter bagning. Ski’e nemt.
Som I kan se, forsøgte jeg at tegne en smølf med glasuren – det var godt nok til min tre-årige, men jeg synes nu alligevel at versionen med et enkelt glat lag glasur var finere. – Og ja, selvfølgelig lavede jeg to kager, nu hvor jeg var igang. Jeg har trods alt ikke lavet noget nytårsfortsæt.
Kys fra Cana
Følg bloggen ved at trykke herunder: