Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Knæk Cancer er for alvor gået i gang for at samle en hulens masse millioner ind, primært til forskning indenfor forskellige former for cancer. Der kan siges virkelig meget om den horrible, uretfærdige, ødelæggende, voldsomme og for mange – desværre – uovervindelige sygdom, men jeg vil lade den hænge og mindes de mennesker jeg har haft tæt på livet, som jeg har mistet til kræften og i stedet opfordre jer allesammen til at købe dette års forøvrigt virkeligt fine Knæk Cancer t-shirt.

DSC02526

Den er både smuk, fin og dejlig at have på og så støtter man Knæk Cancer med 100 kroner, når man trykker den hjem. Min t-shirt er en medium og Thomas synes den ser stor ud til mig, imens jeg selv synes den er perfekt. Derfor, hvis I godt kan lide lidt tætsiddende tøj, så vælg t-shirten en størrelse mindre end sædvanligt, for den er en smule løs.

Jeg planlægger at have min t-shirt på det meste af ugen – når den altså ikke lige skal holde vaskepause – for at holde fanen højt og for at prale med at jeg støtter den gode sag. Og for pokker, hvor jeg håber at flere af jer vil gøre det samme. Jeg vil i hvert fald holde øje med t-shirten hvor end jeg befinder mig og smile ekstra stort til dem, der har den på.

Den koster 249 kroner, der er fri fragt og den sendes lynhurtigt, så der er nærmest ingen undskyldninger 🙂

T-shirten kan købes lige HER