Gratis fragt ved køb over 499 DKK

image

Imens damen der tilfældigvis stod på fortorvet udenfor porten knipsede løs på sin iphone, gik mine drenge og jeg, med åben mund og polypper, i dag ind i Amalienborgs tilstødende garage, hvor selveste krone-bilen var parkeret. I virkeligheden er jeg overhovedet ikke royalist; jeg kan ikke halvdelen af navnene på alle landets bedårende prinser og prinsesser og jeg har ikke overværet ét eneste royalt bryllup igennem en tv-skærm, men jeg er let at imponere, når det kommer til smukke biler og endnu mere når det kommer til smukke huse.

Apropos flotte huse, så kan jeg – via min instagram – forstå, at vores hus i Broager har været genudsendt i programmet “Kender du typen” (som kan streames HER, hvis nogen skulle have lyst til at kigge med). Og gud du milde, hvor er der løbet meget vand igennem åen siden da!

Da programmet blev optaget, havde vi kun boet i huset i knap tre uger og vi havde stadig et helt rum fyldt med flyttekasser, som til “eksperternes” forsvar, stjal meget af personligheden i huset, som altså endnu ikke var flyttet med ind og der skete i løbet af 2,5 år vi boede der, en del med både boligindretning og e-cigaretter.

Jeg husker at det var ret vildt at få udstillet sit hjem dengang og jeg synes næsten det er endnu mere vildt nu, fordi der er sket så meget siden, at det faktisk er lidt svært for mig at blive mindet om, hvordan livet dengang så ud for os.

(Og så vil jeg godt lige pointere, at én i husstanden der primært fiksede det der horrible badeværelse, var undertegnede. Man skal ikke tro på alt man ser i tv!)

Tilbage i den kongelige garage fik vi én på opleveren og Jens blev meget imponeret over, at man ikke engang kunne købe en bil magen til Dronningens, hos bilforhandleren.

Anledningen til besøget var, at Thomas på torsdag – juleaften – skal et smut ned forbi Amalienborg, hvor den fine garage bliver stillet til rådighed til hjemløse, som kan komme og fejre jul med både juletræer og fuld julemenu derinde. I den forbindelse har Thomas lovet at komme ned forbi og spille et nummer, for at byde de hjemløse velkommen og glædelig jul. Fordi han er så god, men det ved I jo jeg synes.

Det var altså ikke Hendes Majestæt Dronningen, der havde i egen høj person havde inviteret, men vi fik en rundvisning i hendes gæste- og repræsentationspalæ og for sivan hvor var det sejt, man!

Selvom jeg havde forestillet mig at det var fint, så var jeg alligevel ovenud imponeret over de smukke, store, prægtige og ikke mindst pompøse lokaler. Som jeg havde håbet, fik jeg lov til at tage et par billeder derinde, men kun med en lovning om, at jeg ikke ville lægge dem ud på det store internet, som jeg selvfølgelig har tænkt mig at overholde; men jeg siger jer, at det var imponerende. Selv dét vores søde rundviser kaldte for “påklædningsværelset”, var større end halvdelen af vores lejlighed og sirligt indrettet med enorme draperede gardiner og guldbelagte – eller i hvert fald guldmalede – møbler. Det hele var som at træde ind i én stor instagramorgasme og jeg ville ønske, at jeg kunne komme tilbage i morgen for at gå på opdagelse i alle detaljerne.

Efter besøget tog vi meget passende en tur ind på “Mormors Café” i Bredgade, til en omgang tarvelig frokost i overdrevet turistvenlige og meget Gertrud Sand’ske omgivelser. Mage til autentisk sted skal man lede længe efter, men kvaliteten var – i hvert fald til mine ellers rimeligt taknemmelige smagsløg – temmeligt langt under niveau for hvad området ellers kan præstere.

Med én sovende i jydekareten og to glade foran mig, stavrede jeg sidenhen lykkelig, mæt og glad ud for at få hentet de sidste par julegaver, så vi også snart kan blive klar til på torsdag. Julestemningen kommer så småt snigende og jeg begynder at glæde mig til at byde familien velkommen i vores lille lejlighed til en knaldhyggelig juleaften, med overflod af både mad, gaver og dans om det mindste juletræ vi nogensinde har præsteret. Det bliver en fest!

For nu vil jeg kaste mig over at lave (endnu) en omgang konfekt, som jeg (denne gang) håber kan holde indtil torsdag henad midnat.

Allermest er det vist min egen rygrad der kommer på prøve…