Okay okay, jeg har fundet den. Overma(n)den til en nutella-ostemad, som jeg ellers troede var højdepunktet, indenfor nogenlunde gængs gastronomi – i hvert fald i forhold til mine smagsløg.
Jeg tog i formiddag mine drengene med i Tivoli, hvor Peter boblede i vognen imens Jens prøvede de – i følge hans eget udsagn – kedelige forlystelser, som han med sine 116 centimeter måtte prøve alene. En enkelt gang kom en fremmed og meget, meget venlig dame os til undsætning og vågede over Peter i vognen imens jeg stak i en karrusel med Jens. Mere af den slags, tak! Dét var virkelig optur, ligesom det var de par gange nogle fremmede damer lige stak mig et smil og et “hey, vi synes du skriver en herrefed blog” I like that. A lot! Tak, søde damer.
Efter karruselture og tonsvis af græskarbeskuelser, havde jeg håbet at jeg kunne lokke Jens indenfor et sted til varm kakao (til ham) og oceaner af koffein (til mig), men han holdt hårdnakket på popcorn, som jeg må erkende, at jeg syntes var et noget fesent valg til en støvregns efterårsdag. Men hvilken velsignelse! Vi bestilte en lille pose karamelpopcorn fra Popcorn Factory, lige ved indgangen overfor hovedbanen og I guder, hvor var de lækre! Som i, at de var noget af det lækreste jeg nogensinde har smagt! Søde, salte, sprøde, bløde, fedtede og bare overdrevet gode.
Og ja, jeg har selvfølgelig selv betalt for både popcorn, tivolikort und alles – ellers havde det naturligvis stået med store bogstaver i toppen, at indlægget var sponsoreret – det er bare en ganske almindelig velment anbefaling.
Ha’ en forrygende lørdag aften, med eller uden popcorn eller nutella-ostemadder!