I røven på en kvindes bekendelse #4, fulgte der virkelig, virkelig mange kommentarer. De fleste noget ala ”HA HA! Jeg falder af stolen af grin og græder min (selvfølgelig ikke vandfaste) mascara langt ned af kinderne” hvilket glæder mig. Selvfølgelig ikke at mascaraen trækker sydpå, men at I har grinet. Der er nemlig ikke noget bedre end at sidde hjemme på min flade, og vide at jeg har været med til at give et par stykker af Jer, en lidt bedre dag. Så tak for kommentarerne og fedt at I – ligesom jeg – syntes at historien var usandsynligt sjov!
Sammen med alle grinekommentarerne, var der også en hel del – som på mere eller mindre venlige måder – gjorde mig opmærksom på, at historien altså ikke var ny. Den er tilsyneladende ret gammel.
Jeg burde selvfølgelig have overvejet at undersøge min kilde – og ja, måske burde der have ringet en lille bitte klokke, et sted godt gemt inde i min hjerne, da der stod at den arme kvinde, havde fået installeret telefon på badeværelset. Altså, med mindre det var en eller anden oversmart gadget, som kunne connecte badekar med smartphone, så er det sgu nok outdated. Ligesom det også burde være gået op for mig, at ingen – eller i hvert fald de færreste – på dansk kalder sig en “hundjævel”. hvor imod she-devil fungerer ret godt på engelsk, som jeg gætter historien oprindeligt er skrevet på. Jeg tænkte bare ikke over det. Undskyld. Jeg tænkte ikke det mindste over, at historien kunne være en gammel én af slagsen. Jeg tager den hundrede procent på min kappe. Undskyld.
Undskyld derfor, at jeg fik skrevet, at en kvinde sendte mig beskeden og fik lettet sit hjerte. Sådan var det tilsyneladende ikke. I stedet sendte en kvinde mig en mega-hyle-hamrende morsom historie, som hun vel tænkte fortjente plads på bloggen. In case nogen – som for eksempel jeg – endnu ikke havde læst den. Og det er jeg heldigvis glad for at hun gjorde. Også selvom jeg var en røvbanan, som stolede blindt på den gode historie og ikke lige gjorde mig den ulejlighed at få den superverificeret, så jeg indledningsvis kunne have skrevet at den var en klassiker, som altså var postet diverse steder før, men som stadig den dag i dag, er værd at læse.
I’m sorry guys.