Karma, Carna, Nana, Karca, Karna, Kana, Sana, Carina, og Ghana er nogle af de støvede forsøg på at skrive mit navn, jeg har oplevet. Okay, Karma synes jeg sgu er helt i orden, for som I måske allerede har luret, er jeg helt pjattet med alt der rimer på god karma.
I, der læser med på sådan nogenlunde regelmæssig basis, ved selvfølgelig godt at jeg hedder CANA. Men hvordan er det så lige med udtalen? Og hvor kommer navnet fra? Eller, hvor kommer jeg fra? Rigtigt mange af Jer spørger og det synes jeg bare er helt vildt dejligt. Tak for det.
Lang historie kort; Jeg er født og opvokset i sønderjylland, hvor mine forældre var hippier i 70’erne. Jeg er altså, fraset en lillebitte procentdel tysk, pæredansk.
Jeg tror mine forældre syntes det kunne være superflippet at lave sit eget navn, så min far fortæller stolt om, hvordan han transformerede Carina til Cana. Han syntes ikke at Carina, som han vidst ellers gerne ville have jeg skulle hedde, var smukt på skrift, så han fjernede de to bogstaver i midten.
Ca(ri)na. Cana. Ret nemt.
Bortset fra, at jeg er sønderjyde og mit navn derfor udtales med sønderjysk ”a”.
Ca(r)na.
Lige ud af landevejen når man er sønderjyde eller engelsktalende. For danskere i almindelighed: not so much. Pissemegabesværligt. Mange staver mit navn forkert, selvom jeg staver det for dem. Som om de tror jeg er evnesvag og ikke kan stave mit eget navn.
Det kan jeg godt.
Jeg elsker mit navn og synes i virkeligheden slet ikke det er mærkeligt. Det eneste der er mærkeligt er, at min storebror hedder Lars.