Gratis fragt ved køb over 499 DKK

P1230722

Jeg fatter simpelthen ikke hvor den seneste uge er blevet af og det er kommet totalt bag på mig, at det endnu engang er fredag. Kærkommen fredag, dog.

I fredags indbød jeg til spørgerunde i ventetiden inden x-faktor rullede ind over skærmen og de spørgsmål som kom ind, efter jeg havde klappet min computer sammen, har jeg i dag derfor besvaret efter bedste evne i en 4-minutters-video; det er noget med krammere, rødvin og James Bond, kan jeg allerede nu afsløre.

Jeg syntes det var mega hyggeligt at lave live-spørgerunde og hvis I har lyst, skal I derfor endnu engang være mere end velkomne til at spørge løs om dette og hint; jeg sidder klar svarer på alt og de spørgsmål jeg ikke måtte nå at besvare i dag, tager jeg endnu engang i en video i næste uge.

Alt imens jeg både holder et vågnet øje med computeren og x-faktor, pakker jeg tasker til i morgen tidlig, hvor drengene og jeg flyver til Sønderjylland for at fejre min far, som har fødselsdag. Det er første gang jeg skal flyve alene med drengene, siden Peter var lillebitte og jeg skal gerne være den første til at indrømme, at jeg er en smule spændt. Mest fordi vi skal temmeligt tidligt op.

Fyr løs med spørgsmål og ha’ en forrygende fredag, hvadenten den står på x-faktor, rødvin, hjemmesko eller dansegulv, så længe det bare føles godt!